Paddy Doyles

Paddy Doyles er et band med en fortid - en lang fortid. Så lang at bandet faktisk har haft 40 års jubilæum! Men når Paddy Doyles for tre år siden besluttede sig til at tage endnu et par runder i manegen, var det ikke for at hygge sig med "greatest hits" og gamle minder. Musikalsk set er det nye band nok det stærkeste af alle de udgaver, der er udkommet gennem årene og den mest professionelle, og de enkelte musikere har for længst vist og viser stadig deres format i et utal af andre sammenhænge. Paddy Dolyes spiller nu som altid irsk og skotsk musik. Inspirationen er tydelig nok, men lyden er umiskendeligt Paddy Doyles' egen. Tiden er til musik, der skaber glæde og fællesskab, og ind imellem eftertænksomhed. Tiden er også til holdninger, og til at stå ved dem, og en aften med Paddy Doyles skulle gerne byde på det hele - og mere til.
Paddy Doyles er: Alan Klitgaard(sang) Rod Sinclair(sang og banjo), Ole Pettersson(mandolin,guitar,sang) Rasmus Zeeberg(guitar),Peter Eget(harmonika)og Steffan Sørensen(bas)
Hør Paddy Doyles på Hillerød Bibliotek søndag d. 14.11.2011 kl. 16.00.
Billetter koster 90 kr.

Følger du også med i Borgen?

Synes du, ligesom jeg, det politiske spil på Christiansborg er interessant? Både i det virkelige liv og som tv-serie. Så kan du måske også lide at læse biografier eller interviewbøger om alle de kendte politikere.

På biblioteket har vi et stort udvalg af politiker-biografier, så det er bare at gå i gang.

Her er et lille udvalg:

De forreste. Danmarks politiske lederskab

Interviewbog med de politiske ledere på Christiansbog, der bl.a. fortæller om, hvad der driver dem og hvordan de vil forandre det danske samfund.

Projekt Løkke

Om Lars Løkke Rasmussen
            
Helle for magten

Om Helle Thorning-Schmidt

Bare kald mig Lene
Om Lene Espersen

Villys verden
Om Villy Søvndal

Pia K..årene ved magten
Om Pia Kjærsgaard

Du kan også følge Folketingets arbejde ved at se "TV fra Folketinget"

Og endelig kan du hygge dig med filmen Kongekabale - som underholdende og nervepirrende viser det politiske magtspil - som fiktion.

God fornøjelse.

Når kirsebærtræerne blomstrer

Bladene falder af træerne, regnen daler og vinden rusker. Efteråret er over os og tiden er til gode film - både i biografen og derhjemme.
Holder du af hverdagsdramaer - fortalt på en poetisk livsbekræftende måde - så prøv at se Når kirsebærtræerne blomstrer.

Filmen er tysk (i sig selv bemærkelsesværdig) og handler om livslang kærlighed, forholdet mellen forældre og børn, uopfyldte livsdrømme og sorg. Ægteparret Rudi og Trudi nærmer sig pensionsalderen, da Trudi får at vide, at hendes mand er uhelbredeligt syg. Hun fortæller det ikke til ham, men overtaler ham til en lille rejse, hvor de bl.a. besøger børnene. Denne rejse ændrer livet for dem begge og fører Rudi ud på eksotiske eventyr.

Filmen er opløftende og sørgmodig. Humoristisk og tankevækkende. Flot filmet og stærkt skuespil.

Jeg nød hvert minut af de 2 timer, filmen varer.

Bent Greve: Et lykkeligt land?

Hvad er sammenhængen mellem danskernes generelt høje grad af lykke og velfærdsstaten? Er der i det hele taget en sammenhæng, og kan man sige at det ene er forudsætningen for det andet? Hvad er lykke i det hele taget for en størrelse i et samfundsperspektiv?

Det er disse spørgsmål Greve søger at besvare i denne lettilgængelige oversigt over emnet. Vi får blandt forklaring på hvorfor der ikke er en nødvendig sammenhæng mellem rigdom og tilfredshed, ligesom sammenhængen mellem tilknytningen til arbejdsmarkedet og tilfredshed forklares både overskueligt og spændende. Desuden diskuterer han blandt andet om øget velfærd eller friere valg kan øge den samfundsmæssige tilfredshed

Det her er selvfølgelig en oversigt over relativt kompliceret, og meget omfattende, sociologisk stof.Alligevel virker bogen hverken overfladisk eller summarisk - det kan selvfølgelig skyldes at jeg ikke ved til strækkeligt til at se hvor syningerne løber i stoffet - men mon ikke snarere forklaringen er , at Greve mestrer sit stof, og forstår at skrive for det brede publikum.

Bent Greve er også blevet inteviewet af Den 2. Radio om samme emner - Filen kan findes som pod-cast her

Marina Cecilie Roné

Tirsdag den 2 november får Hillerød Bibliotek besøg af forfatteren Marina Cecilie Roné .

Roné er kendt for et sprog helt i særklasse, elegant smukt og bevægende. Også når der skrives om de svære følelser, og det gør der altid hos Roné!

I den sidste roman "Det skete" bearbejdes sorgen og tabet af en ægtefælle,samtidig med at der huskes tilbage på en illegitim affære i barndommen...

Lyder det interessant?

Så er du velkommen på Hillerød Bibliotek tirsdag d, 2, november kl 19.00-20.30

Billetsalg : 50 kr.

The John Scofield Quartet Plays Live

Scofield kan lidt af hvert, fra fusion og electronica til standardrepertoiret og han er altid en fornøjelse at følge gennem stilarter og perioder. Denne kvartet med Lovano/Johnson/Stewart opstillingen stammer fra de tidlige 90ere, en kreativt meget frugtbar tid for Scofield hvor han var gået fra fusionsjazzen til et mere mainstream udtryk, dog stadig med den samme, kantede frasering og skramlede lyd. Her får den fremragende kvartet mulighed for at brede sig på tre kompositioner – et hurtigt bop tema, en smuk ballade og en uforskammet beskidt og morsom bluesbaseret sag. Scofield og Lovano klæder virkeligt hinanden solistisk, og det er tydeligt at de inspirerer hinanden – Scofields grundlæggende bluesbaserede men meget skæve stil og Lovanos tydelige Coltranepåvirkning befrugter gensidigt hinanden. Samtidigt er Johnson og Stewart en virkeligt svingende, og meget fleksibel, rytmegruppe - ikke så hårdpumpet funky som på Pick Hits livepladen, men langt mere frit og varieret. Stewart er en jazztrommeslager efter mit hoved: en musiker som formår at variere sit udtryk efter gruppens behov, og som aldrig mister beatet af syne heller ikke i mere abstrakte passager. Godt sammenspil, gode solister og et drive der stadig holder.

Lou Reed: Rock N Roll Animal

Ideelt skal musik høres live – det er en kunst som udfoldes i tiden, og der er noget særligt ved at være til stede i skabelsesøjeblikket frem for at opleve musikken i optagelsens frosne form. Desuden folder gode kunstnere sig ofte mere ud i mødet med et publikum – de spiller simpelthen bedre foran et publikum end i studiet. På den anden side er det ikke muligt i praksis at gå til alle potentielt interessante koncerter, og så er det godt en del af dem bliver dokumenteret og udsendt.

Et eksempel på den ekstra nerve som kunstnere kan kan opstå live er Lou Reed's Rock N Roll Animal plade. Lou Reed kunne engang synge – jo jo, den er god nok! Her først i 70erne var Reeds tid fra Velvet Underground stadig i frisk erindring , og han havde derefter udgivet sine hovedværker Berlin og Transformer. Reed må have haft behov for at lægge musikalsk afstand til VU og påvirkningen fra glam og Bowie er tydelig. Når Reed så oven i købet hyrede Alice Coopers band til at spille sine gamle sange bliver resultatet på sin vis snarere en plade med fortolkninger af Lou Reed sange end en Reed plade – det er klassisk rock med instrumentalt overskud, kant og nerve. Det er en fornøjelse at høre så gode sange spillet af musikere som rent faktisk mestrer deres instrumenter, uanset om resultatet så er væsentligt anderledes end Reed oprindeligt have tænkt det. Det er ganske simpelt et brag af en rockplade hvor bandet spiller som glam-rock guder. Sange om rockens helbredende kraft og stoffernes bevidsthedsændrende magt serveret velgørende dekadent af en gruppe som lyder som om den tror på det – hvad mere kan man ønske sig?

Portishead: Roseland NYC Live.

Portisheads kombination af kølige trip-hop klange og ulmende inderlige vokaler kom på nogle måder til at definere lyden af 90erne. Deres klare men samtidigt tætte lydbillede, formelt og uudgrundeligt, men med en understrøm af (følelsesmæssig) kaos passede ekstremt godt til tiden. Til gengæld er det også i høj grad musik som er konstrueret i og til studiet, og jeg har da undret mig over om det i det hele taget lod sig gøre at overføre udtrykket til en live setting. Det kunne det i høj grad på denne aften hvor Portishead bakkes op af et større strygerensemble i en række arrangementer som viser at Henri Mancini ikke har levet forgæves: Filmiske lydlandskaber smyger sig omkring bandets dissonans og ikke mindst sangerinden Beth Gibbons spinkle men insisterende stemme, som står som det funklende smertepunkt. Musikken drager ved at hviske frem for at råbe, ved at antyde frem for at skære ud i pap. Det er en plade som egner sig til det kommende vintermørke.

Du kan bestille materialet her

Paolo Russo

Pianisten Paolo Russo kom til Danmark fra Italien, fordi han havde fået en dansk kæreste Katrine. Da kæresten fik leukæmi indgik Paolo Russo en pagt med sig selv. Hvis han lærte at spille på den argentinske harmonika bandoneonen, så ville Katrine blive rask. Paolo lærte at spille på bandoneonen og Katrine blev helbredt. Det er den fantastiske baggrundshistorie for, at vi i dag har en italiener, som spiller på den argentinske tangoharmonika, så man tror ,at det er en drøm.
Paolo var på Hillerød Bibliotek for nogle år siden. Vi havde lige fået vores klaver, og jeg var meget spændt på, om Paolo var tilfreds med det. Det var han. Det var nemlig lige sådan et klaver, han havde haft i Italien. Han gav koncert sammen med Lelo Nika og Bo Stief. Koncerten startede i frokoststuen, hvor jeg havde indkøbt delikatesser til dem. Lelo Nika ville dog helst have en syltetøjsmad. Men faktisk havde de havde slet ikke tid til at spise mad for de skulle jo spille sammen, Lelo og Paolo. Og helst allerede inden de skulle ned og stå overfor publikum.
Vi havde kun solgt 12 billetter til koncerten, så jeg var ikke helt tilfreds. Men de publikummer, som overværede koncerten den aften var ovenud lykkelige, og jeg selv havde det sådan, at jeg ville ønske koncerten aldrig stoppede. Nu kan jeg bare glæde mig til at Paolo Russo kommer tilbage d. 30.10. og denne gang sammen med to argentinere.

Prince - Live in Las Vegas

Nu hvor Prince snart kommer til byen er det værd at gøre opmærksom på denne live-DVD fra 2003. Princes udgivelser var lidt ujævne i sen-90erne, men her har både han og New Power Generation I udpræget grad fundet formen igen - Det er insisterende funky og pågående musik som det er svært at sidde stille til. Samtidigt er musikerne hver for sig glimrende improvisatorer, som magter både at udfolde sig i lange passager og at skære igennem. Rytmegruppen trækker sejt igennem og i det hele taget er det et orkester hvor vægten er lagt på rytmen snarere end melodien. Samtidig er Prince en gudsbenådet showman, så DVDen er også visuelt interessant selvom kameraet sjældent viger fra ham.

En god måde at varme op til koncerten, eller en god trøstepræmie hvis ikke du fik billet - den kan reserveres her.

Varsleren af Karin fossum

Karin Fossum er en mester i at beskrive menneskeskæbner på en måde, så de kryber ind under huden på læseren.'Varsleren' foregår i en lille norsk bygd. Pludselig sker der nogle meget ubehaglige ting. Et ungt ægtepar finder deres lille spædbarn smurt ind i blod, en rask 70-årig dame ser sin egen dødsannonce i avisen, et par bedemænd tropper op hos en syg ældre mand for at lægge ham i en kiste. Folkene i landsbyen bliver 'ofre' for yderst ubehagelige begivenheder og bliver skræmt fra vid og sans. Det er lige en sag for kriminalkommisær Konrad Sejer, som modtager et postkort fra gerningsmanden, som kalder sig for 'Jærven'.
Det er en meget grum og spændende krimi. Den har ingen mord, men til gengæld er der masser af uhygge, både fysisk og psykisk. Karin Fossum skriver kort, skarpt og præcist, og i modsætning til mange af disse års 500-siders kriminalromaner er her ingen tomgang og ikke noget med at være 'lang i spyttet'.
Reserver bogen her

Obskur pop 2 - Cry of Love

Grunge ændrede rockscenen radikalt. Som med mange andre trends var der nok en tendens til at grunge som popularkulturelt fænomen kom til at overskygge stilarter og bands som faldt udenfor kategorien. Sådan må det nødvendigvis være, også musikalske revolutioner har deres ofre, men nogen gange kan det være givtigt at lytte efter en ekstra gang for at høre om der skulle være noget værdifuldt der blev overset.



Et eksempel på noget sådant er bandet Cry of Love, som udgav to albums i start- og midthalvfemserne - Stilen er sydstatsrock i traditionen fra Skynyrd, men med en klar inspiration fra Led Zeppelins riffs - det er med andre ord samme mark som eksemeplvis Black Crowes pløjede i den samme periode, hvilket uden tvivl medvirkede til at orkesteret ikke fik den store bevågenhed: der var ikke plads til to af den type bands i offentligheden på det tidspunkt.

Musikken er nu bestemt værd at stifte bekendtskab med - den er ikke så retro som hos brødrene Robinson, og den bliver spillet med et drive som går lige i mellemgulvet på mig - især gruppens første plade, Brother, har udpræget kant. At gruppens hovedkræft Audley Freed så også var en gudsbenådet guitarist skader bestemt ikke. Det er udpræget guitarrock af den klassiske slags - men tilstrækkeligt veloplagt spillet til at den fremstår som nutidig for en lytter som mig.

Hans-Ole Bækgaard: Hovedet under armen

Bibelen er en kryptisk bog - til tider tåget skrevet, skrevet til en anden tid og et andet samfund og svær at oversætte kan den være svært tilgængelig for en læg læser som mig. Hvis man så oven i købet ikke er helt stiv i kirkens fortolkningstraditioner gennem historien så bliver det en svær bog at forholde sig til. SÅ er en introduktion som Bækgaards vældigt nyttig - Han har udvalgt en lang række skriftsteder, som kan volde en moderne læser besvær. Bækgaard er en virkelig god pædagog, som kan forklare så tingene står klart - eller i det mindste så klart som substancen tillader, for han forfladiger ikke.

Bibelen er en kryptisk bog - men den er ikke uinteressant. Det her er en god rejsefører hvis man som læser begiver sig ind på ukendt land

Obskur pop 1 - Boz Scaggs

velkommen til det første indlæg i en serie hvor jeg vil skrive om kunstnere jeg kan lide, som er ukendte for en bredere offentlighed.

Jeg har en svaghed for den bløde soul, der hvor den møder jazz og pop samtidig med at den bibeholder genrens blå grundtone. Giv mig en god, poppet melodi, et snigende charmant arrangement og et orkester der kan spille til mere end husbehov, og jeg er solgt. Det er her en blue eyed soul man som Boz Scaggs har sin plads - oprindeligt bluesmusiker og stiftende medlem af Steve Miller Band, men siden midten af 70erne soul og pop musiker i den absolut blødest ende: vestkystlyd a la sen Steely Dan, Eagles og Michael McDonald udført raffineret og intelligent. Her er absolut ikke mange skarpe kanter, det er væg-til-væg vellyd, men i modsætning til mange andre indenfor genren har Scaggs altid bibeholdt en blå, jazzet grundtone som giver sangen nerve i selv det mest smægtende arrangement. Det er musik der er behagelig uden at være indladende.

En blandet landhandel af numre kan høres her

Scherfigs kunst

Man skal ikke være bange for det banale, siger Hans Scherfig. Det nye katalog med en samlet fortegnelse over Hans Scherfigs billedkunst fra 1905 - 1979 viser alle de elskede junglebilleder, som vi kender så godt. Banale vil nogle sige, men også livsbekræftende, humoristiske og med en farveskala, som udtråler glæde.


Men Scherfig er andet end junglebilleder. Satiriske tegninger tiltænkt pressen og samfundskritiske romaner er også en del af personen Hans Scherfig.

Arken har i øjeblikket en udstilling om Hans Scherfig, hvor alle aspekter af hans liv og kunst er repræsenteret.

Læs mere om udstillingen her
 
 
Reservér kataloget her

Offpiste Gurus

Parret Fredrik Lundin og Trinelise Væring er hovedkræfterne i projektet Offpiste Gurus - et spændende sammestød af stilarter som resulterer i et forbløffende helstøbt udtryk. Deres jazzbaggrund fornægter sig ikke, og der er tydelige tråde til Lundins Leadbelly plade og kabaretmusik. Samtidigt lægger udtrykket sig også i traditionen fra den mere skramlede del af Tom Waits kataloget, blot med mere rockede undertoner - og midt i det hele ligger der en række snigende iørefaldende melodier. Resultatet er smukt på en forfaldæstetisk måde - der bliver ikke råbt højt, men understrømmen af kaos og Værings intensitet trækker en ind.

Smagsprøver kan høres på bandets myspace side og CDen kan reserveres her

Bøger i bunker - Giganternes fald

Vi har købt stort ind af Ken Follets nye hypede roman Giganternes fald, så lige nu er der ingen ventetid, men det bliver der nok snart...

Giganternes fald, der er det første bind i en trilogi, handler om fem familier i det 20. århundrede, 2 engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk, og handlingen sættes i gang i årene omkring 1. verdenskrig.

Bind 1 er en ordentlig moppedreng på næsten 1000 sider.

Du kan bestille bogen her.

Næste bind udkommer tidligst i 2012.

Stjernetasten

Nu starter sæsonen for læsekredse. På Hillerød Bibliotek starter jeg en ny læsekreds med tolv medlemmer. Den første roman, som vi skal læse er 'Stjernetasten' af den franske forfatter Benoite Groult. Det er en bittersød fortælling om, hvordan det er at blive gammel. Romanens to hovedpersoner er Alice og Marion, mor og datter. Alice er en dame i 80'erne, som har meget tilfælles med forfatteren Benoîte Groult selv. Alice er feminist og journalist. Hun fortæller om fortiden, om kærligheden til datteren, forholdet til søsteren og om ægteskabets op- og nedture om dagene der går og om tidernes skiften.Marion er 60 år, hun er universitetslektor og forsker i historie. Hun er gift med Maurice i en slags åbent ægteskab. Han har skiftende elskerinder og Marion har desuden et livslangt forhold til Brian, som er bosiddende i Irland. Kærlighedsforholdet mellem Marion og Brian er noget af det smukkeste, som jeg har læst i lang tid. Det er historien om en intens og vedvarende kærlighed. Om to som på grund af livets uforudsigelighed aldrig får hinanden.
Groult skriver rørende, ungdommeligt, ironisk og bidsk.
Reserver her:

Murat Kurnaz - Fem år af mit liv

Nogen gange får virkeligheden Kafka til at tage sig ud som en lettere melankolsk humorist. I det hele taget er det svært ikke at tænke på salig Josef K. når man læser Murat Kurnaz fortælling fra sin tid som collateral damage i krigen mod terror. Kurnaz, en tysk statsborger, blev arresteret, bortført, holdt i fangeskab og torteret uden på noget tidpunkt have fået en lejlighed til at imødegå anklagerne i en retssag. Nok så absurd bliver sagen, da der går storpolitik i den: Hvordan kan hhv. den amerikanske og tyske regering bedst redde ansigt, når nu det viser sig at Kurnaz er uskyldig? Kurnaz' historie er fortællingen om en mand som i den grad kommer i klemme i et storpolitisk spil - skræmmende, men forbløffende nøgtern bog.

Skævinge bibliotek er lukket lørdag

Skævinge bibliotek er desværre lukket pga. et voldsomt hvepsebo.
Vi følger situationen dag for dag og åbner igen så snart det er muligt.
Vi beklager meget og henviser i mellemtiden til Hovedbiblioteket.

For nærmere information: ring på tlf. 72325800

Hatteteater - tag børn eller børnebørn med

Få en sjov oplevelse på biblioteket med børnene.

Hatteteater er kreativ teaterleg for alle børn med en lille skuespiller i maven! Det er børnene, der skaber historien med sjove og fantastiske hatte.
Så snyd ikke jer selv – skynd jer at reservere billetter på tlf.: 7232 5868 - der er kun et begrænset antal pladser.

Praktiske oplysninger:

Lørdag den 9. oktober kl. 10.30 eller kl. 13 på Hovedbiblioteket i Kedelhuset.


Hatteteater - Teaterleg for børn mellem 3 og 10 år. Pris 30 kr.

Barbarotti krimierne

På opfordring fra en kollega gik jeg i gang med Håkon Nessers krimi: Menneske uden hund. I løbet af ingen tid var den læst ligesom jeg strøg igennem nr. 2 og 3.
Det er krimier, hvor krimiplottet på ingen måde er det bærende i romanerne. Alligevel er de ikke til at lægge fra sig - de læser nærmest sig selv. Og det skyldes den empatiske og intelligente måde, Nesser beskriver personer og relationer, samtidig med at han fortæller en rigtig god historie.
Er du til psykologiske krimier på et højt niveau - så læs Barbarotti-krimierne.

Reservér dem her:

Menneske uden hund

En helt anden historie

En fortælling om Hr. Roos

Murena

Det antikke Rom har i århundreder fascineret og inspireret kunstnere, ikke mindst har forfattere kunnet bruge perioden til at spinde en ende over. Som det så tit er med historiske fortællinger er det ofte blevet en afspejling af eftertidens opfattelse af Rom og en afspejling af den tid det er skrevet i. Det kan man jo tænke lidt over når man ser den nye grafiske roman Murena: Her får vi det fulde udtræk af intriger, sex og voldelig død i en grafisk stil hvor vægten ikke er lagt på det smagfuldt nuancerede. Det er med andre ord en drabelig sæbeopera fra magtens cirkler - en kulørt og brand underholdende serie hvor historiske personer og begivenheder hænges op i det pureste opspind.

Mattis Øybø: Ingen er alene

Det er den norske forfatters første roman oversat til dansk - og hvilken stemningsfuld og flot roman.
En realistisk historie om en hvidklædt, religiøs sekt i Oslo - med magiske overtoner og flotte beskrivelser af hovedpersonen, psykologen Harald Stange og hans liv.

Lyder beskrivelsen ikke tillokkende (og sådan havde jeg det faktisk selv), så prøv at læse romanen alligevel - for det her er en af de historier, der langsomt fanger læseren ind.

Norske anmeldere skrev: "En litterær bedrift...Mathis Øybø er havnet i samme litterære liga som Paul Auster, Don DeLillo og Ian McEwan. - For egen regning kunne jeg tilføje: Murakami.

En roman jeg varmt kan anbefale til "den lidt tænksomme læser".

Du kan bestille bogen her

Al DiMeola: World Sinfonia

Al DiMeola var en af hovedkræfterne i 70sernes fusion, først som medlem af Return To Forever og siden på egen hånd. Han blev kendt for en virtuos, pågående stil - musikalsk hårdtslående men måske ikke så fantastisk nuanceret på den lange bane. Højtråbende men også lidt tomt.

Det er her hans 90er-projekt World Sinfonia overrasker positivt. Latinamerikanske stilarter, især tangoen, blandes med jazz på sømløs vis, og melodierne er iørenfaldende og inciterende. Musikken har tid til at ånde fremfor at jage effekter, og instrumenterne har plads, også til at spille de velvalgte pauser. De enkelte numre er gennemkomponerede og-arrangerede, men der levnes alligevel plads til at musikerne kan ekstemporere over temaerne.

Alt i alt en CD man både kan lytte og danse til.

Holger BisgaardKøbenhavns Genrejsning 1990-2010

København, du har alt hvad der drager mit sind.
Der er sket meget i København de sidste tyve år - det er ikke længere den slidte, beskidte og lidt lurvede by jeg voksede op i. Velstanden er flyttet tilbyen, og den har taget nye vaner, værdier og adfærd med. Sådan noget må naturligvis også give sig udtryk i bybillede og arkitektur. Holger Bisgaard var planchef i det meste af perioden og i denne bog fortæller han spændende og vidende om hvordan det lykkedes at vende udviklingen og gøre København til et lokomotiv i den danske udvikling. Det er en insiders beretning om ikke mindst de politiske processer. Bisgaard fortæller tørt og underspillet men alligevel levende om menneskene og opgaverne, med sans for den sigende detalje. Samtidig har han god styr på de lange linier.

Det er en forøjelse at blive klogere på hvordan byudvikling sker i praksis og hvordan planerne lægges for det der på gadeplan kan være svært at overskue mønsteret i.

Jesper Thilo - On Clarinet

Jeg har det med at glemme hvor god Thilo faktisk er - jeg er vokset op med hans spil og han har bare altid været der, i enhver samenhæng og aldrig mindre end god. Dert er godt at blive mindet om hans talent på en gennemført charmerende plade som denne, hvor Thilo udelukkende spiller klarinet. Musikken er veloplagt svingende, og de medvirkende spiller som om de mener det. Klarinetten lader til at have inspireret Thilo, for ideerne er friske og mangfoldige, og instrumentets klang giver pladen en lyd som man ikke hører så ofte i moderne jazz.

En glad, svingende plade. Du kan reservere den her

Frank Macchia - Folk songs for jazzers

Det her kunne på sin vis være endt som en corny bagatel - amerikanske folkesange arrangeret for big band. I stedet er der kommet et album ud af det med både substans og humor. Arrangementerne er intelligente uden at virke fortænkte og melodierne bliver foldet ud af det store orkester på en måde der både fornyer og respekterer dem. Det er en herlig fusion af stilarter som alligevel ender som god regelret jazz.

CDen kan desværre ikke skaffes gennem bibliotekerne p.t., men her er et par smagsprøver
http://www.youtube.com/watch?v=P85yR5CSzuk
http://www.youtube.com/watch?v=FASjdGOkG6g&NR=1

Joe Henderson - Musings for Miles

Musikere ældes ligesom alle andre forskelligt: for nogen ebber kræfterne ud og ideerne størkner - sindet er måske ikke så plastisk eller såbent som det var engang. For andre giver alderen klarhed i udtrykket og et øget overblik over musikken og virkemidlerne. Joe Henderson hørte udpræget til de sidste - han manglede ganske vist ikke musikalsk overskud i nogen del af sin lange karriere, men de sene optagelser viser en kunstner hvor overblikket kun er vokset med alderen. Kan ske at den brændende, udfarende energi er kølnet lidt men det er tydeligvis en mester som bearbejder sit materiale med iderigdom og håndværksmæssig virtuositet. Her er materialet en række Miles Davis kompositioner, og det trækker det bedste frem i Henderson og hans medspillere, ikke mindst John Scofield som leverer noget af det bedste i karrieren.

Ben Goldacre - Bad Science

Gulerødder forebygger kræft, vacciner kan give varige men, chokolade er sundt, nej usundt, nej sundt!



Det offentlige rum i almindelighed og medierne i særdeleshed er fyldt med historier om hvad der skal til for at leve et sundt liv. Det kan være ekstremt svært at finde ud af hvad man skal tro på, og det er tilsvarende nemt som lægmand at falde for udsagn af typen "ny forskning viser.....". Det er her videnskabsjournalisten og lægen Ben Goldacre kommer ind - han skal ikke sælge en pille eller pushe et bestemt forskningsresultat. Derimod er det hans mål at ruste borgeren til at gennemskue validiteten i de mange udsagn om sundhed, sygdom og kure som florerer i medierne. Dette gør han løbende på sin blog Bad Science, ofte ved at demonstrere hvornår forskning ikke holder vand. En del af de bedre historier er siden udbygget i bogen af samme navn.
Dels er både bog og blog gode at få forstand af, og dels (og ikke mindst) er Goldacre en glimrende skribent med en letflydende stil - han gør sig i den klassiske britiske ironi, så det er en fornøjelse at se ham hænge dårlige sager til tørre. Uanset mediet er det et virkeligt underholdende og tiltrængt forsvar for den sunde fornuft.