Viser opslag med etiketten Netlydbog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Netlydbog. Vis alle opslag

søndag den 4. december 2011

Netbiblioteker

Hillerød Bibliotekerne tilbyder sine lånere adgang til en række netbiblioteker, hvorfra du - uden udgift for dig selv - kan downloade eller streame bøger, musik, film, sprogkurser og spil.

Den nyest tilkomne er eReolen, der har været tilgængelig i Hillerød fra 15.11, og det tegner allerede til at blive et tilløbsstykke.
Biblioteket har netop udvidet tilbuddet, så du nu kan låne 3 e-bøger ad gangen (mod hidtil 2).

Film låner du på Filmstriben, hvor du kan streame/downloade 4 på en måned.

Sprogkurser og Spil er tilgængelige på spilogmedier. Her kan du låne 4 spil om måneden.

Netlydbog.dk kan du streame eller downloade lydbøger, 2 lydbøger om måneden.

e-bib.dk og ebogsbibliotek nedlægges med udgangen af 2011, og de er ikke længere tilgængelige. Brug i stedet eReolen.

BibZoom kan du stadig streame og downloade musik, men kun i resten af dette år. Hillerød Bibliotekerne tegner ikke abonnement i 2012.

På alle netbiblioteker gælder det, at du skal bo i Hillerød Kommune og være oprettet som låner på biblioteket. Du logger ind med cpr. og pinkode, akkurat som når du låner fysiske materialer på biblioteket.

søndag den 6. marts 2011

Elektroniske resurser

Hvis du bor i Hillerød Kommune og er indmeldt låner på biblioteket, har du adgang til en lang række elektroniske resurser fra din egen pc.

Du kan downloade eller streame musik, lydbøger, film, spil og e-bøger, ligesom du kan benytte bibliotekets mange tekstlicenser.
Tekstlicenserne giver adgang til betalingsbelagte baser på internettet.

Du kan hente en lille folder på biblioteket, der beskriver alle mulighederne.

Du kan også se alle licenserne beskrevet på http://www.hilbib.dk/

Rigtig god fornøjelse!

mandag den 7. februar 2011

Hvad skal du lytte til i vinterferien?

Nu er det snart vinterferie. Uh jeg glæder mig.
Jeg skal høre lydbog, mens jeg kører i tog. Hvad skal du høre?
Kom en tur op på biblioteket og se vores store udvalg af lydbøger på cd og  på MP3.
Du har naturligvis også mulighed for at downloade lydbøger på  http://www.netlydbog.dk/

mandag den 29. marts 2010

Svinehunde af Lotte Hammer


Så udkom Svinehunde af Lotte og Søren Hammer endelig.
Krimien har været længe ventet og er allerede solgt til 17 lande.
Hillerød Bibliotekerne har købt mange eksemplarer, men der er også allerede mange reserveringer på titlen.
Men fortvivl ikke, det er muligt at downloade krimien fra Netlydbog.dk
Det gjorde jeg. På Netlydbog.dk er der ingen ventetid ud over de 20 minutters tid, det tog mig at downloade og overføre til min afspiller.

Var den så værd at vente på første del af kriminalserien med Konrad Simonsen?
Ja, jeg var rigtig godt underholdt. Et spændende tema om selvtægt, manipulation og folkeforførelse, en vaskeægte success. Hammer godt gået !