Det er så skønt med klassikere, at de ofte synes fuldstændigt tidløse. Det kan vel siges at være fælles for de fleste klassikere, at det selv flere hundrede år efter deres tilblivelse stadig er muligt for os, at spejle os i dem. De fanger noget alment menneskeligt, og vi genkender os selv i personer, steder, begivenheder tværs over tidens afgrund.
"Stomfulde højder" er lige præcis sådan en klassiker. Da bogen udkom i 1847, blev den ikke vel modtaget. Læserne var bestyrtede over forfatterens samfundskritik og dens hudløst ærlige skildring af også de mere dystre kroge af menneskets sind. I "Stormfulde højder" brænder lidenskaberne på allerhøjeste blus; kærlighed,had, sorg, hævn, galskab. Det var et chok for romanens samtidige. Men der er et lys, som brænder i mørket...
Dette er historien om Catherine, datter af det bedre borgerskab, og om Heathcliff - en forældreløs sigøjnerdreng, som Catherines far drager omsorg for og inkluderer i familien. Den lyse, uskyldsrene Catherine og den mørke Heathcliff med det vanskelige sind er skærende kontraster. Alligevel er de uadskillelige. Men Heathcliff har hverken formue eller slægt og deres kærlighed er derfor umulig. Catherine må gifte sig med en anden. Heathcliffs dystre sind formørkes af bitterhed over dette 'bedrag' og han planlægger en grusom hævn over hele Catherines familie.
Dette er virkelig medrivende læsning som er svær at ryste af sig. Bestil "Stormfulde højder". Romanen findes også som lydbog på cd.
Viser opslag med etiketten Klassiker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Klassiker. Vis alle opslag
tirsdag den 27. september 2011
lørdag den 3. september 2011
Peter Pan i ny smukt illustreret udgave på dansk.
For 100 år siden udkom et af de mest berømte litterære værker til dags dato: Peter Pan. Det er historien om en uregerlig skygge, et fingerbøl, en flyvetur, havfruer, indianere og pirater. Om børn der bliver bortført, en vidunderlig hule, ønskefugle og feer. -Det troede jeg i hvert fald, da jeg fik læst Peter Pan højt for første gang for mange år siden. Jeg forelskede mig i historien med det samme. Jeg var tryllebundet. Hvordan kunne jeg være andet? -Den har alt, hvad en god historie skal have: Den er magisk og eventyrlig som ingen anden bog har været det, hverken før eller siden.
Men Peter Pan er jo som bekendt også en historie om, hvordan vi med tiden mister vores forbindelse med Ønskeøen og glemmer alt det, vi oplevede dér, i fantasiens land. Den handler om de voksnes længsel efter eventyrlandet og om tabet af barndommens uskyld. Historien minder os om en svunden tid, hvor alting var muligt - næsten i hvert fald. Heldigvis viser Peter Pan os vejen tilbage til Ønskeøen, så vi også som voksne kan besøge den med jævne mellemrum. Min begejstring over denne skønne klassiker er ikke blevet mindre med tiden.
Peter Pan er udkommet i en ny smukt illustreret udgave på dansk. Bestil den her. Se også den dejlige film om tilblivelsen af Peter Pan og om de hændelser, der inspirerede forfatteren J.M. Barrie til at skrive historien om Peter Pan og hans eventyr på Ønskeøen- traileren findes her.
Men Peter Pan er jo som bekendt også en historie om, hvordan vi med tiden mister vores forbindelse med Ønskeøen og glemmer alt det, vi oplevede dér, i fantasiens land. Den handler om de voksnes længsel efter eventyrlandet og om tabet af barndommens uskyld. Historien minder os om en svunden tid, hvor alting var muligt - næsten i hvert fald. Heldigvis viser Peter Pan os vejen tilbage til Ønskeøen, så vi også som voksne kan besøge den med jævne mellemrum. Min begejstring over denne skønne klassiker er ikke blevet mindre med tiden.
Peter Pan er udkommet i en ny smukt illustreret udgave på dansk. Bestil den her. Se også den dejlige film om tilblivelsen af Peter Pan og om de hændelser, der inspirerede forfatteren J.M. Barrie til at skrive historien om Peter Pan og hans eventyr på Ønskeøen- traileren findes her.
onsdag den 31. august 2011
E.M. Forster: De gode græd
Så var jeg heldig og fik igen fat på en af disse fine klassiskere, som udgives eller genudgives i disse år - og som jeg elsker at læse. Den engelske forfatter E. M. Forster (1879-1970) - ham med "Værelse med udsigt" og "Vejen til Indien" - udgav i 1905 denne mageløse sædeskildring af den spidsborgerlige engelske familie Herringtons voldsomme og desperate livtag med italiensk kultur - i skikkelse af en ung, smuk italiensk mand, der meget impulsivt og skamløst (set fra de nydelige engelske forstæder) gifter sig med en ung, ferierende kvinde fra den engelske familie.
Ren og total katastrofe for den borgerlige engelske familie, der straks sender en undsætningsekspedition afsted til Toscana for at "redde" familiens ære og hjemføre og frelse den unge kvinde fra det barbariske og syndige liv i syden. Det bliver bestemt ikke nogen vellykket tur - det bliver faktisk lidt af en katastrofe i to akter.
Her er alt hvad der skal være af kultursammenstød, velbjerget engelsk småborgerlighed, et tidsbillede, der maler billeder frem. Som mange af Forsters romaner, er også "De gode græd" filmatiseret. Sproget er flot og utroligt moderne - fuldt af bid og vid - en meget fin læseoplevelse
Du kan reservere bogen her
onsdag den 15. juni 2011
Henry James: Europæerne
Mesterforfatteren Henry James skrev romanen ”Europæerne” i 1878 - og det er totalt uforståeligt for mig, at den først er kommet på dansk her for nogle få måneder siden. Men i stedet for at undre mig vildt over de 133 års forsinkelse, vil jeg glæde mig over den kildrende læseoplevelse bogen har givet mig… en fornemmelse inden i, som da jeg læste og senere så ”Værelse med udsigt” af E.M. Forster – smukke landskaber, eminente personbeskrivelser og det der skønne kig ind i verden af i går. Det bliver et møde mellem livlige og kultiverede europæere og puritanske, beskedne og provinsielle amerikanere. Felix og Eugenia vender med deres tilstedeværelse totalt op og ned på de stive omgangsformer og det stille liv – og der opstår sprækker,spændinger og helt nye relationer i den udvidede familiekreds.
Jeg synes romanen oser af en diskret, underspillet humor i skildringen af personerne og deres bevæggrunde – og er virkelig et mesterligt, psykologisk menneskestudie.
Efter min mening er "Europæerne" en klassiker, der er dugfrisk og nærværende - og en stor læseoplevelse.
Du kan bestille romanen her
Abonner på:
Opslag (Atom)

