Kan du huske filmen og bogen 'Frygtelig lykkelig'? Nu er instruktøren Henrik Ruben Genz igen aktuel med en filmatisering af en Erling Jepsen bog. Denne gang bogen 'Biroller' - som på film er blevet til 'Undskyld jeg forstyrrer'.
En tragikomisk komedie med sort humor og samfundssatire, rappe replikker og fantastisk spil af Sara Hjort, Lotte Andersen og Nicolas Bro.
Kort fortalt handler filmen (og bogen) om den unge og ensomme kvinde, Helene, hvis højeste ønske er at blive skuespiller. Ved et tilfælde forvilder hendes hund sig ind på et teater - og så starter Helenes kamp for at indtage hovedrollen i sit eget liv.
Vil du hellere læse bogen, kan du reservere den her
Viser opslag med etiketten Film. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Film. Vis alle opslag
lørdag den 14. januar 2012
fredag den 6. januar 2012
The good life
Det er svært at være fattig, når man er født til at være rig.
Portrætfilm om Anne Mette Beckmann og hendes mor der bor i en lejlighed i Portugal. Datteren er i midten af 50'erne, moderen i begyndelsen af 80'erne - og begge lever i minderne om et liv i sus og dus. Men familieformuen er for længst brugt op og bebrejdelserne fra datteren står i kø
Et liv levet på første klasse er erstattet af ubetalte regninger og konstant angst for ikke at kunne betale huslejen. Datteren som aldrig har arbejdet en dag i sit liv er nu tvunget til at lægge sin dekadente livsstil på hylden og forsøge at finde et job. Men det er lettere sagt end gjort i et Portugal ramt af økonomisk krise, når man har et tomt CV og en rigmands-attitude.
I tre år har instruktøren Eva Mulvad fulgt familien i deres forsøg på at vænne sig til den nye tilværelse, og detter er der kommet en fantastisk, dramatisk, grænseoverskridende og til tider lidt humoristik dokumentarfilm ud af.
Filmen kan lånes almindeligt eller via vores adgang til Filmstriben

søndag den 4. december 2011
Netbiblioteker
Hillerød Bibliotekerne tilbyder sine lånere adgang til en række netbiblioteker, hvorfra du - uden udgift for dig selv - kan downloade eller streame bøger, musik, film, sprogkurser og spil.
Den nyest tilkomne er eReolen, der har været tilgængelig i Hillerød fra 15.11, og det tegner allerede til at blive et tilløbsstykke.
Biblioteket har netop udvidet tilbuddet, så du nu kan låne 3 e-bøger ad gangen (mod hidtil 2).
Film låner du på Filmstriben, hvor du kan streame/downloade 4 på en måned.
Sprogkurser og Spil er tilgængelige på spilogmedier. Her kan du låne 4 spil om måneden.
På Netlydbog.dk kan du streame eller downloade lydbøger, 2 lydbøger om måneden.
e-bib.dk og ebogsbibliotek nedlægges med udgangen af 2011, og de er ikke længere tilgængelige. Brug i stedet eReolen.
På BibZoom kan du stadig streame og downloade musik, men kun i resten af dette år. Hillerød Bibliotekerne tegner ikke abonnement i 2012.
På alle netbiblioteker gælder det, at du skal bo i Hillerød Kommune og være oprettet som låner på biblioteket. Du logger ind med cpr. og pinkode, akkurat som når du låner fysiske materialer på biblioteket.

Emneord
e-bøger,
Film,
Netbiblioteker,
Netlydbog,
Spil,
Virtuelle biblioteker
tirsdag den 15. november 2011
Avatar
| James Cameron: Avatar |
I det 22. århundrede er ressourcerne få, og der mines i rummet på månen Pandora. Men miljøet på Pandora er ikke velegnet til mennesker og en race af menneskelignende væsener kaldet Na’vi beboer den. For at samle information om planeten, udvikles Na’vi-menneske hybrider, de såkaldte avatarer, som kan styres gennem et mentalt link. Soldaten Jake er en af de udvalgte, men under en rutineindsamling af biologisk materiale, bliver han væk fra sin gruppe, og støder ind i en af de indfødte Na’vier, Neytiri. Han indlemmes herefter som en spion for at samle viden om dem, men fascineres af deres verden og vender sig imod sine medmennesker. Dette er starten på en kamp for planetens overlevelse.
James Camerons Avatar er den bedst sælgende film til dato. På trods af at den præsenterer en oldgammel historie, f.eks. sammenlignes den med Pocahontas, så er indpakningen ny og frisk med mange flotte scenerier, hvilket den også vandt adskillige priser for.
Det er en film der har lidt af det hele. En kærligheds- og krigshistorie, der centrerer på kulturforskelle pakket ind i naturlige landskaber, såvel som en god del science fiction og spænding, sikrer en god oplevelse.
Emneord
David Nordahl Madsen,
Film,
Natur,
Science fiction
onsdag den 2. november 2011
Reprise - prisbelønnet norsk film
Filmen "Oslo 31. august" - den norske instruktør Joachim Triers 2. spillefilm - havde premiere i danske biografer i sidste uge, og hvor fik den bare flotte anmeldelser. Det gav mig virkelig lyst til at se hans første film, som heldigvis står på hylderne på Hillerød bibliotek.REPRISE, Triers spillefilmdebut blev lige så anmelderrost, da den kom i 2006. En humoristisk film om venskab og galskab, om kærlighed og katastrofer og om ungdommelig overmod, som slår gnister mod virkeligheden.
Vennerne Erik og Phillip dyrker punk, piger, ironi og en fælles hed drøm om at blive store forfattere. De er snart 23 og hvad har de nået i mål med ? Ingen verdens ting.
Sådan begynder filmen – og så sker alt: Philip får udgivet sin første roman, bliver stormende forelsket i Kari, bliver syg og indlagt på en psykiatrisk afdeling. Omsider bliver Eriks bog også udgivet, og han bliver lammet af en udmattende rædsel for at blive afsløret som totalt talentløs. Neuroserne blomstrer, kæresteforholdet afblomstrer, og venskabet med Philip knager.
Filmen er boblende fuld af ungdommelig nerve, eksperimenterende i fortællestilen, rørende i menneskeskildringerne - en film om den svære ungdom, der ramte mig halvgamle nisse midt mellem øjnene.
Bestil filmen her
mandag den 31. oktober 2011
Seven
![]() |
| David Fincher: Seven |
En række grufulde mord leder de to politifolk Mills og Somerset på sporet af en seriemorder, der begår sine mord baseret på de syv dødssynder. I jagten på ham kommer de nærmere og nærmere, men er der sådanne en ting som at komme for tæt på?
Seven af David Fincher var en kommerciel succes og blev mødt af positive anmeldelser. Visuelt er filmen meget mørk, også stilmæssigt, og dette understøttes yderligere i de mange scener med rigelige folkemængder og regn.
En thriller, der blander horror og neo-noir med religiøse temaer gør filmen til et dystert bekendtskab. Et bekendtskab man dog ikke er bedre stillet foruden.
fredag den 28. oktober 2011
Watchmen
![]() |
| Zack Snyder: Watchmen |
Året er 1985 og for blot et par år siden, blev alle fortsat praktiserende superhelte gjort fredløse. Verden står ved randen af atomkrig, alt imens selvtægtsmanden Rorschach undersøger et dødsfald, der leder ham til et plot om at afskaffe alle tidligere superhelte. Et plot der er så meget større end hvad øjet skuer, og potentielt vil kunne påvirke hele verden.
Watchmen er baseret på tegneserien af samme navn skrevet af Alan Moore, og foregår i en alternativ verden, der minder om vor egen, men hvor superhelte har spillet en stor rolle. På trods af benævnelsen super, så er der kun en karakter i historien med overmenneskelige evner, og alle superheltene er almindelige mennesker, i hvert fald fysisk.
Det er en film med en gribende historie og interessante karakterer, som blander krimi og science fiction, og sikrer en spændende aften i selskab med Ozymandias, Silk Spectre, Doctor Manhattan, The Comedian, Nite Owl og Rorschach.
Emneord
David Nordahl Madsen,
Film,
Krimi,
Science fiction,
USA
tirsdag den 18. oktober 2011
Séraphine | en smuk fransk film
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg holder meget af stilfærdige, franske film, der giver stof til eftertanke og eventuelt en enkelt søvnløs nat.
Derfor er "Seraphine" en film lige efter mit hjerte, men den gjorde mig dog ikke søvnløs.
Jeg havde aldrig før hørt om kunstneren "Seraphine de Senlis". Denne sære og ikke helt normale kvinde, der levede fra 1864 til 1942 og i dag betragtes som en af Frankrigs ypperste repræsentanter for naivismen.
Et kort handlingsreferat:
Pludseligt opnår denne fattige, forknytte kvinde - med det enorme talent for malerkunst - en økonomisk succes så voldsom, at den stiger hende til hovedet. Hun kan slet ikke håndtere sin nye situation.
... og nu vil jeg ikke fortælle mere, da du selv skal have fornøjelse af at finde ud af, hvad der videre hændte "Seraphine".
"Seraphine" er en intens, meget smuk og vedkommende film om en skæv, utilpasset kunstnersjæl.
Nyd filmens fortættede stemning og nyd Seraphines naivistiske kunstværker, der er helt unikke.
Du kan bestille filmen hér
Derfor er "Seraphine" en film lige efter mit hjerte, men den gjorde mig dog ikke søvnløs.
Jeg havde aldrig før hørt om kunstneren "Seraphine de Senlis". Denne sære og ikke helt normale kvinde, der levede fra 1864 til 1942 og i dag betragtes som en af Frankrigs ypperste repræsentanter for naivismen.Séraphine gør rent for andre, vasker tøj for andre, holder hus for andre og er mere end almindeligt fattig.
Men om aftenen sidder hun på sit hummer i stearinlysets skær og maler. For sig selv.
Der er nemlig ingen, der ser Séraphines kunst, før den tyske kunstkritiker og -samler Wilhelm Uhde kommer til byen.
Ved et tilfælde opdager han, at den tjenestepige, der laver te til ham og vasker hans snavsede undertøj, er lige så stort et talent som den Pablo Picasso, han er ved at skrive en artikel om.
Han bliver bjergtaget af Seraphines kunstneriske talent og bliver hendes protege.Pludseligt opnår denne fattige, forknytte kvinde - med det enorme talent for malerkunst - en økonomisk succes så voldsom, at den stiger hende til hovedet. Hun kan slet ikke håndtere sin nye situation.
... og nu vil jeg ikke fortælle mere, da du selv skal have fornøjelse af at finde ud af, hvad der videre hændte "Seraphine".
"Seraphine" er en intens, meget smuk og vedkommende film om en skæv, utilpasset kunstnersjæl.
Nyd filmens fortættede stemning og nyd Seraphines naivistiske kunstværker, der er helt unikke.
Du kan bestille filmen hér
mandag den 3. oktober 2011
Livets efterår
'Livets efterår' er serietitlen på 8 helt nye film, som biblioteket lige har indkøbt.
De enkelte film har forskellige emner. Hver film er fyldt med inspiration, ideer og erfaringer fra mennesker, der arbejder med ældre i plejebolig.
Emnerne spænder vidt. Lige fra At flytte i plejebolig, Demente beboere, Det gode måltid og En værdig afsked med livet.
Filmene henvender sig til alle faggrupper indenfor plejesektoren, men jeg tror også, at folk uden for faget, kan have stor udbytte af at se dem.
søndag den 2. oktober 2011
Filmstriben
Kender du Filmstriben?Med "Lån fra biblioteket" tilbyder Filmstriben et udvalg af kvalitetsfilm direkte til visning hjemme hos dig på din PC eller på dit TV.
Du får adgang til en række film, hvoraf mange er vanskelige at finde på et kommercielt marked, der har mere fokus på mainstream end på kvalitetsformidling.
Du finder Filmstriben her, og du logger på med dit cpr-nummer og den pinkode, du bruger, når du låner på biblioteket.
Du skal bo i Hillerød Kommune og være indmeldt på biblioteket for at bruge Filmstriben. Og du kan låne op til 4 film på en måned.
mandag den 26. september 2011
Borte med blæsten af Margeret Mitchell (1937)
I 1937 udkom en af datidens største romaner: "Borte med blæsten". Filmen, som blev lavet to år senere blev en verdensomspændende succes. Den vandt hele 10 Academy Awards det år, den udkom - en rekord som ikke blev overgået i de næste 20 år!
Dette er fortællingen om den amerikanske borgerkrig som ændrede verdenshistorien; om familier i opløsning, om tabet af mænd, fædre, sønner og brødre. Om slaveriet og dets ophævelse; om en verden der styrtede i grus og om knuste drømme. Midt i kaos står den forkælede og manipulerende sydstatsbelle, Scarlett O'Hara, og ser til mens hendes beskyttede tilværelse falder fra hinanden. Hun må kæmpe for sin egen overlevelse og for familiens i den svære tid efter krigens afslutning.
I dag står "Borte med blæsten" tilbage som et monument i filmhistorien. Historien om den viljestærke Scarlett O'Hara er blevet en af de største filmklassikere nogensinde, på linje med giganter som bl.a. "Casablanca" og "Citizen Kane". "Borte med blæsten" rangerer højt på listen blandt mine yndlingsfilm. Jeg har set den utallige gange.
lørdag den 24. september 2011
Inception (2010) - En fantastisk flot film!
Her er en af de mest spændende og eftertænksomme film, jeg har set meget længe. -Den er simpelthen skruet så godt sammen. "Inception" vandt hele 4 Oscars, da den kom frem i 2010. Herundover har den vundet hele 75 andre priser! Filmen er fænomenal. Intet mindre.
En ny teknologi er blevet opfundet som gør det muligt at træde ind i andre menneskers drømme og forme dem efter forgodtbefindende. I drømme kan alting ske og den unge Cobb har gjort sig til herre over deres grænseløse univers. Cobb er en mester udi den nye drømmeteknologi og han udnytter sine evner til erhvervsspionage. Mod betaling bryder han ind i andres underbevidsthed. Mens de sover, får Cobb dem til -i deres drømme- at afsløre deres dybeste hemmeligheder...
"Inception" er fuld af storslåede, drømmeagtige landskaber og billeder. Handlingsforløbet er snirklet og kringlet som i en labyrint. Helt umærkeligt og fuldstændig uundgåeligt sniger denne drømmestemning og dybe mystik sig ind under huden: Når filmen slutter sidder man tilbage med en fornemmelse af, at man netop selv er vågnet fra en besynderlig og utroligt spændende drøm. Bestil "Inception" her. Du kan se filmens trailer her.

mandag den 19. september 2011
Dirch
Der er skrevet metervis af bøger om store danske skuespillere. Seriøse, skamrosende og snagende. Film derimod, om de store kunstnere, der har haft en livslang karriere indenfor film og teater, er det mere end sparsomt med. Det er der selvfølgelig (bl.a.) en rent fysisk forklaring på: hvor megen fysisk lighed skal der f.ex. være mellem hovedpersonen og den, der gestalter ham? Hvor tæt skal man gå på styrker og svagheder, når det ikke er en ren dokumentarfilm? Det kan ikke have været helt nemt for Martin Zandvliet, men med valget af Nikolaj Lie Kaas til rollen som vor hidtil folkekæreste komiker. har han det første stik hjemme. Den store mund, de lange lemmer, de pludselige glimt af sårbarhed i blikket, jo, han 'ligner' lige præcis nok og alligevel ikke så meget at vi distraheres. Og viser filmen os noget om de omkostninger, der ligger som konstante faldgruber og snubletråde i miljøet. Den viser os også noget om samarbejdet mellem to kunstnere, Dirch Passer og Kjeld Petersen, som på én og samme tid var hinandens modsætninger. Passer med en egen troskyldighed i humoren og Petersen med en undertiden ikke helt behagelig syrlighed i replikken, ikke mindst når han mere end antyder, at det at være morsom egentlig er for nemt, og at han dybest set ville noget mere end det. Der er huller i filmen, bestemt. Vi hører intet om Passers barndom og helt unge år, og sekvenserne med de tåbelige monologer fra hans seneste år er trukket for langt ud. Det ændrer dog intet ved at "Dirch" er blevet en film, som er kærlig uden at være ukritisk og godt skruet sammen uden at være pedantisk, men som også er næsten ubærlig grusom i sin nøgterne fremstilling af hvordan en elsket kunstner kan bukke under for sin egen succes. Når Passer på et tidspunkt siger, nærmest ud i luften: "Hvorfor elsker de mig egentlig?" har vi en af de centrale replikker i en film, som gør et langt større indtryk og virker langt mere troværdig, end jeg havde forestillet mig.
tirsdag den 13. september 2011
Carmen; Jonas Kaufmann og Anna Caterina Antonacci
Carmen er en vidunderlig Opera. Ikke blot er musikken smuk og medrivende, også historien er fantastisk. Det er en fortælling om forbudt kærlighed, passion, jalousi og fremfor alt; mod og ubøjelige viljer. Jeg er så betaget af denne opera og af dens farlige heltinde. Jeg kan se den om og om igen.
Da Carmen blev opført første gang i 1875 i Paris var der stor opstandelse. Operaens smukke heltinde, Carmen, var vild og utæmmelig, hun havde den ene affære efter den anden, hun fordærvede unge lovende mænd, hun flirtede, dansede sensuelt og æggende, drak og røg cigarer. Den unge dames moral var mildest talt så plettet, at kritikerne var rystede i deres grundvold.
En af de bedste opførelser af Carmen nogensinde skete i 2005 på The Royal Opera House i Covent Garden. Det er den skønne Jonas Kaufmann og yndige Anna Caterina Antonacci der spiller hovedrollerne som soldaten Don José og den vilde forførerske, Carmen. De to sangere synger så utrolig dejligt og spiller så overbevisende skuespil, at man ikke kan undgå at blive revet med ind i Bizets univers, hvor kærlighed er altopslugende og dødsensfarlig. Heldigvis findes netop denne flotte opsætning på dvd på biblioteket. Bestil den her.

mandag den 12. september 2011
Fish Tank
Jeg indrømmer, at jeg altid har haft en svaghed for engelske (eller for den sags skyld skotske eller irske) socialrealistiske film som eksempelvis Ken Loach eller Mike Leigh laver dem. Andrea Arnolds "Fish Tank" kommer ret tæt på disse to mestre i genren, og også hun bruger flere medvirkende, der faktisk slet ikke er skuespillere, men som ikke desto mindre agerer helt overdådigt. Det gælder ikke mindst Katie Jarvis i rollen som den 15-årige Mia, der er godt og grundigt på kant med både moderen, søsteren og resten af verden i det trøstesløse sociale boligbyggeri, der er deres hjem. En morgen støder hun ind i moderens (nyeste) elsker, Connor, som virker noget 'blødere' end hvad det ellers antydes, at hun er vant til. Hun falder også (lidt) for den afslappede og hjælpsomme fyr, der (selvfølgelig) viser sig at have kone og barn. Og så er fanden jo løs, næsten uden humor eller forsonende øjeblikke. Morsomt er det ikke, hverken hvad angår disse ramponerede mennesker eller rammerne omkring dem, og der er ikke meget af den robuste humor, der undertiden farver Leighs og Loachs tilsvarende film. Men rollerne er besat så præcist og spillet er så formidabelt, at man i al sin nordsjællandske tryghed næsten sidder med hjertet oppe i halsen.
Reserver
Reserver
tirsdag den 6. september 2011
Film: The Legend of 1900. -Pianisten på havet
And so the story goes:
SS Virginian sejler frem og tilbage tværs over Atlanten lastet med glamourøse overklasseløg, dygtige musikere, excentriske kunstnere, almindelige borgere og fattige immigranter; alle på vej mod ukendte mål, hver med deres egen historie at fortælle. -Men én historie er helt enestående: Legenden om 1900.
I år 1900 efterlades en nyfødt dreng på SS Virginian. Skibets stab giver ham navnet "1900" og han vokser op iblandt dem ombord på det enorme skib. 1900 har et unikt musikalsk talent. Han spiller klaver så englene synger og optages som voksen i skibets orkester. I hvid smoking optræder han om aftenen for passagererne der begejstres over den skønne musik. 1900 har levet hele sit liv med havets bølger rullende under sig: Han har aldrig været i land. Kun gennem skibets passagerer hører han om livet, som det leves udenfor; om nye tanker, impulser, musik; om jazz, kærlighed og verdenskrige. Men uret tikker og verden udenfor truer med at kaste skibets trygge rytme i grus...
Pianisten på havet (1993) er efterhånden gået hen og blevet en klassiker. -Og af gode grunde. Den er morsom, rørende, smuk og underfundig. Filmen har vundet utallige priser. Dens musik er vidunderlig. Historien om 1900 er omgæret af mystik og røverhistorier - han er i sandhed en legende. Filmen er en skæbnefortælling af de helt store om rodløshed, skævhed, mod, kærlighed og musik. Pianisten på havet er en af mine favoritter på filmhylden.
Bestil den her

tirsdag den 30. august 2011
"Det levende slot": en film af Hayao Miyazaki
En gang imellem bliver der lavet en tegnefilm, som er så speciel, så fantasifuld og smuk, at den går hen og kan konkurrere med rigtige spillefilm om de store filmpriser som f.eks. Oscar, Academy Award og Golden Globe. Det levende slot er netop sådan en film og den er uovertruffen!
Den 18-årige Sofie arbejder i en hattebutik som hattemager. En dag kommer den onde Ødeheks ind i butikken. Hun fortryller Sofie, så hun kommer til at ligne en gammel dame; kun når hun sover, ligner hun sig selv. Sofie er ulykkelig og må forlade sit hjem og butikken da ingen kan genkende hende og ingen vil tro på hendes grufulde historie. Sofie opsøger den mægtige troldmand Hauru, som er den eneste, der kan hjælpe hende. Hauru er dog ikke sådan lige at finde, for han bor i et fortryllet, levende slot, som altid er i bevægelse. Med hjælp fra fugleskræmslet Kålroe finder Sofie alligevel Haurus slot, og så tager begivenhederne rigtig fart...
Det levende slot er et eventyr, en kærlighedshistorie og et behageligt gys. Egentlig er filmen mere for voksne end for børn, for den er til tider ret uhyggelig, og meget meget underfundig. Tegningerne er vidunderlige og vildt detaljerede - det er kunst, intet mindre! Jeg har aldrig set en film, der er helt så skør, eventyrlig og smuk som Det levende slot.
Bestil filmen her. Og se traileren her.

tirsdag den 23. august 2011
"The Departed" (2006)
"The Departed" er en af de tunge drenge indenfor Amerikansk film. Da den havde premiere i 2006 vandt den Oscars for Bedste film, Bedste instruktion, Bedste klipning og Bedste adapterede manuskript. Spændende, dyb og rørende. Den er fantastisk!
Den irske mafiaboss og super-psykopat Frank Costello er storsmugler af kokain og våben. Som overhoved for den organiserede kriminalitet i det sydlige Boston tyranniserer, torturerer, og myrder han til højre og venstre. Politiet placerer den nyuddannede kadet, Billy Costigan, som spion i Costellos inderkreds. Han får en falsk identitet og bliver Costellos tro følgesvend - i lovens navn. Men Costigan har det svært med sit nye, blodige dobbeltliv. Altimens har Costello sin egen spion hos politiet som sørger for, at Costellos "virksomhed" løber så problemfrit som muligt. En farlig kispus indledes: De to unge mænd arbejder på hver sin side af loven, begge med det mål at finde og afsløre den anden...

Manuskript, opsætning, soundtrack og skuespil går op i en højere enhed så "The Departed" bliver et helt kunststykke. Man drages ind i filmens univers, til Bostons dystre underverden. Man fanges ind af den utrolige historie, der er alt andet end forudsigelig... Filmen er stjernebesat med navne som bl.a. Leonardo DiCaprio, Matt Damon, Jack Nicholson, Charlie Sheen og Alec Baldwin. -Selv birollerne spilles af store kanoner. Især Jack Nicholson bærer filmen på succesens vinger som den gale og blodlystne mafiaboss, Frank Costello.
Vidunderet findes på biblioteket og kan bestilles her. Se traileren for "The Departed" her.
Vidunderet findes på biblioteket og kan bestilles her. Se traileren for "The Departed" her.
søndag den 21. august 2011
Midnight in Paris
Midnight in Paris er Woody Allens seneste film, og det er en helt vidunderlig film, der også var åbningfilmen i Cannes i maj.
Owen Wilson, der spiller Woody Allen er sammen med sin kæreste (spillet af Rachel McAdams) og hendes stokkonservative forældre på før-bryllup ferie i Paris.
Mens mor og datter går shop amok i latinerkvarterets antikbutikker og svigerfar fnyser af fransk udenrigspolitik, begiver Gil sig ud på et frydefuldt nostalgitrip, der består af lige dele romantik og magi.
Ud på natten møder Gil den smukke muse Adriana (Marion Cotillard), der præsenterer ham for en perlerække af inspirerende kunstnere, og vi kommer ud på en tidsrejse tilbage til 20'rnes Paris, og videre tilbage til
1880'erne.
Midnight in Paris er Woody Allens kærlighedserklæring til Paris.
Du kan se traileren her, men pas på: du får lyst til at tage til Paris lige nu og her!
Owen Wilson, der spiller Woody Allen er sammen med sin kæreste (spillet af Rachel McAdams) og hendes stokkonservative forældre på før-bryllup ferie i Paris.
Mens mor og datter går shop amok i latinerkvarterets antikbutikker og svigerfar fnyser af fransk udenrigspolitik, begiver Gil sig ud på et frydefuldt nostalgitrip, der består af lige dele romantik og magi.Ud på natten møder Gil den smukke muse Adriana (Marion Cotillard), der præsenterer ham for en perlerække af inspirerende kunstnere, og vi kommer ud på en tidsrejse tilbage til 20'rnes Paris, og videre tilbage til
1880'erne.
Midnight in Paris er Woody Allens kærlighedserklæring til Paris.
Du kan se traileren her, men pas på: du får lyst til at tage til Paris lige nu og her!
fredag den 19. august 2011
"The Visitor" (2007)
Her er en af de der helt sjældne filmoplevelser, som gør et varende indtryk på sjælen. "The Visitor" er intet mindre end fantastisk. Historien er medrivende, personerne vidunderlige og skuespillet formidabelt! "The Visitor" er et lille kunstværk; rørende, rebelsk og tankevækkende.
Den 62-årige Walter Vale er gået i stå i sit liv. Han lever en søvngænger-tilværelse som tør universitetsprofessor uden passion for sit fag. Han har forsøgt at skrive en roman, men opgav. Han ville lære, at spille klaver, men droppede det. Walter er en vaskeægte træmand, hvis eneste virkelige lidenskab er klassisk musik, som han lytter til dag ud og dag ind. En dag møder Walter syriske Tarek og senegalesiske Zainab og de tre meget forskellige skæbner vikles på forunderlig vis ind i hinanden. Dette bekendtskab skal vise sig at vende op og ned på Walters tilværelse; Langsomt begynder han at forstå, at man er sin egen lykkes smed...
Kom forbi vores gode filmafdeling, næste gang du er på biblioteket. Der er masser af skønne filmoplevelser, som venter på at blive set.
Abonner på:
Opslag (Atom)