Viser opslag med etiketten Skagen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skagen. Vis alle opslag

tirsdag den 5. juli 2011

Passion for skagensmalere

I går aftes så jeg på DR K en smuk og poetisk udsendelse med titlen "Passion for skagensmalere". Jeg følte mig "løftet" og beriget af al denne skønhed.
Der er mange grunde til at besøge Skagen. Skagboerne, naturen, lyset, sandet og havet. Dette vidunderlige hav. OG skagensmalerne ...
Folk, der én gang har besøgt denne stemningsfule by, vender tilbage igen og igen. Man forelsker sig i stedet - som skagensmalerne gjorde.
Interessen for skagensmalerne vil aldrig aftage, og gennem tiderne er der udgivet et væld af titler om disse fabelagtige kunstnere og deres kunstnerkoloni på toppen af Danmark.
På Hillerød Bibliotek har vi i righoldigt udvalg af titler om Skagen og kunstnerne. Bare spørg, så hjælper vi gerne.
Her får du et par "appetitvækkere", som du kan reservere ved at klikke på de enkelte titler:

søndag den 14. februar 2010

Der er et andet Skagen........







Det er ikke al litteratur om Skagen, der handler om kunsten, museet og kunstnerne, der er også gennem mange år udkommet romaner, der har Skagen som baggrund.
To af de nyeste er Eddie Thomas Petersen: Ønskebarnet og Karsten Lund: Den amerikanske sømand: en Skagen-krønike, og de er begge et nærmere bekendtskab værd.

Ønskebarnet handler om Mikkel, hvis faster dør, mens forældrene er bortrejst, og han må tage til Skagen for at tage sig af det praktiske. Her kommer han tæt på nogen af originalerne i det lille samfund, bl.a. Anne Sofie, der viser sig at have én eller anden relation til fasteren, der på overfladen var en alkoholiseret taber, men viser sig at have haft mange andre facetter også.
Det er ikke en krimi, men den kan godt læses som sådan.

I Den amerikanske sømand kan du læse om sømanden, der gør sin redningsmand, den driftige sømandskone Ane, gravid - og forsvinder sporløst. 100 år efter genopstår gåden, og fortælleren gengiver hele familiehistorien om Ane, den sorthårede og mørkøjede søn og andre efterkommere.
Når man læser bogen, tror man den er autentisk, men det er den altså ikke.