Viser opslag med etiketten Foredrag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Foredrag. Vis alle opslag

onsdag den 17. november 2010

ESRUM SØ

Niels Richter-Friis har boet ved Esrum Sø i næsten 50 år, og lige fra første dag begyndte han at interessere sig for alt, der har med søen at gøre. Han har netop skrevet en stor, flot bog om Esrum Sø.

Emnerne spænder vidt – lige fra kulturhistorie til natur og miljø (herunder naturligvis Collstrops famøse forurening, som igen er blevet aktuel).

Så mød op, hvis du hører til dem, der holder af søen og gerne vil vide mere om den.

Det sker på Hillerød Bibliotek onsdag den 24. november kl.19. Arrangementet er gratis.

mandag den 15. november 2010

Dorrit Willumsen

"Det søde med det sure" er Dorrit Willumsens anmelderroste, dejlige, humoristiske og til tider grumme barndoms- og ungdomserindringer om livet på Nørrebro i 40'erne og 50'erne.
Kom og hør et spændende foredrag med forfatteren Dorrit Willumsen på Hillerød Bibliotek onsdag 17. november kl. 19-20.30.
Billetter a 50 kr. kan købes i INFO-butikken på biblioteket.

mandag den 25. oktober 2010

Marina Cecilie Roné


Tirsdag den 2 november får Hillerød Bibliotek besøg af forfatteren Marina Cecilie Roné .

Roné er kendt for et sprog helt i særklasse, elegant smukt og bevægende. Også når der skrives om de svære følelser, og det gør der altid hos Roné!
I den sidste roman "Det skete" bearbejdes sorgen og tabet af en ægtefælle,samtidig med at der huskes tilbage på en illegitim affære i barndommen...
Lyder det interessant?
Så er du velkommen på Hillerød Bibliotek tirsdag d, 2, november kl 19.00-20.30
Billetsalg : 50 kr.

tirsdag den 29. juni 2010

Marina Cecilie Roné : Det skete.



Marina Cecilie Ronés "Det skete" er den selvstændige fortsættelse af romanen N.I.M.B.Y. , hvori hovedpersonen Helenes mand dør af kræft.


Helene er i " Det skete" draget til Fanø, for at sørge og bearbejde tabet af sin elskede mand Anders. Og romanen er en meget smuk og fin beskrivelse af når man mister sin hjertenskær og forsøger at skabe det "ny" liv uden.


Ensomheden på øen gør at hun i en række tilbageblik , tænker på sin barndom som 12 årig og sit seksuelle forhold til en af sin fars venner. I beskrivelsen af forholdet er der ingen tvivl om hvem der forfører hvem og at læse om denne lille erotiske præpubertetspige kan meget grænseoverskridende.


Vi får besøg af Marina Cecilie Roné på Hillerød Bibliotek d. 2/11, og du ermeget velkommen til at høre hende fortælle om den seneste bog og hendes forfatterskab. Se nærmere oplysninger i Hillerød Bibliotekernes arrangementsprogram, der udkommer til august.


tirsdag den 2. marts 2010

Foredrag | Søren Mørch


I aften - tirsdag den 2. marts - kan du høre forfatteren og historikeren Søren Mørch på Hillerød Bibliotek. Foredraget finder sted fra kl. 19 - 21.

Søren Mørch er en spændende fortæller og et meget vidende menneske, så du får garanteret noget ny viden med hjem "i bagagen".
Forfatteren og historikeren Søren Mørch beskæftiger sig i sine to bøger "Store forandringer" og "Vældige ting" med nogle af de personer og begivenheder i verdenshistorien, der efter hans mening for alvor gjorde fortid til nutid.
Vi har stadig billetter til Søren Mørchs foredrag. Du kan købe dem i Info-butikken i vores åbningstid eller ved indgangen inden selve foredraget.

Billetprisen er 50 kr.
Du kan reservere "Store forandringer" hér og "Vældige ting" hér.

lørdag den 23. januar 2010

Selma Lagerlöf



Sammen med Foreningen Norden i Hillerød inviteres til et spændende foredrag om Selma Lagerlöf. Det finder sted onsdag den 3. februar kl. 19 - 21 på Hillerød Bibliotek. Billetterne koster kr. 40.
Litteraturforsker og cand.med Nanna Drejer vil tage os med på Selma Lagerlöf forunderlige livsrejse.
Læs mere på vores hjemmeside, men du skal være hurtig, da de fleste billetter er revet væk.

tirsdag den 19. januar 2010

Få mere ud af din læsning


Bo Jørgensen, ekstern lektor på Københavns Universitet, vil fortælle om, hvordan man får mest ud af sin læsning, analyse og samtale. Derudover fortæller bibliotekarer fra Hillerød om læsekredse på biblioteket.

Foredraget vil give os nogle værktøjer, så vi bliver bedre til at læse, analysere og tale om det, vi har læst. For det er vel på den måde, glæden ved at læse bliver endnu større.

Efter foredraget vil Lotte Gabriel og Inge Merete Olesen fortælle om læsekredse under Hillerød Bibliotekerne, og der vil være mulighed for at melde sig til en læsekreds.

Et glas vin og en sandwich er inkluderet i billetprisen.

Torsdag den 28. januar kl. 17.00-19.00
Hillerød Bibliotek • 30 kr. • Billetsalg fra 15.1.