Viser opslag med etiketten Magisk realisme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Magisk realisme. Vis alle opslag

mandag den 26. december 2011

Haruki Murakami: 1Q84 bd. 1-2


Nu har jeg fået læst anden del af 1Q84, selv om den egentlig skulle gemmes til julen. Men det kunne jeg ikke vente på. Murakamis '1Q84' er spændende som en krimi og besættende som en kærlighedsroman.Nu kan jeg næsten ikke vente på, at tredie del kommer på dansk.
1Q84 er en parallelfortælling, hvor man følger den 30-årige forfatter og matematiklærer Tengo og den farlige fitness-ninja Aomane. Engang har de to som tiårige skolebørn holdt hinanden i hånden, men siden har de ikke set hinanden. Nu bliver de langsomt mere og mere bevidste om hinandens eksistens og deres skjulte følelser for hinanden. Men hvordan skal de finde frem til hinanden efter 20 års adskillelse? Det er en kærlighedshistorie hinsides enhver normal logik.
Bogen foregår i to verdner 1984 og 1Q84. Aomane og Tengo lever i 1Q84,hvor der er to måner på himlen, og det er kun Tengo og Aomane, som kan se dem. Den nye måne er blevet opfundet i romanen 'Luftpuppen', som Tengo har omskrevet for den unge pige Fukaeri, som kommer fra sekten 'Sakigate' Romanen 'Luftpuppen' er blevet en bestseller, men den afslører også hemmeligheder om Skigate-sekten, og det bryder ledelsen af sekten sig ikke om. Aomane får til opgave at likvidere lederen af Sakigate.
Mere skal ikke røbes her. Det er en helt fantastisk spændende anderledes kærlighedsroman. Den er glimrende oversat af Mette Holm, som kommer på Hillerød Bibliotek d. 11. januar og fortæller om arbejdet med oversættelsen af den.
Reserver her

onsdag den 20. april 2011

Charlotte Weitze: Det hvide kvarter: fortællinger



Jeg holder rigtig meget af nye danske noveller. Jeg synes faktisk ikke der er noget bedre end en (velskrevet) novelle eller to før natlampen slukker.



Charlotte Weitze's spritnye "Det hvide kvarter" er otte velskrevne og foruroligende fortællinger fra et pænt københavnske forstadskvarter, hvor det uforudsigelige lurer lige under den veltrimmede overflade.

Fortællingerne bevæger sig fra de glaserede tage og den nydelige, nordkøbenhavnske hverdagsrealisme over i det magiske, eventyrlige og fuldstændigt uventede - ofte med en uheldssvanger undertone.


Jeg var rigtig begejstret, så hvad med at prøve denne novellesamling ?





fredag den 4. december 2009

Pi´s liv af Yann Martel

Nogen gange når man lukker en bog, kan man blive helt overvældet af historien og tænke på den i lang tid. Sådan har jeg det med Pi´s liv. Det er stadigvæk en af mine bedste læseoplevelser, selvom der er over 5 år siden jeg læste den.
Den handler om et skibsforlis og en dreng og en tiger i en redningsbåd. Og så handler den om tusind andre ting. Det er meget svært at forklare, så jeg kan kun anbefale den varmt og sige, at den bør du ikke snyde dig selv for.
Du kan læse en længere beskrivelse af bogen her på litteratursiden.
Du kan også reservere bogen her og kaste dig ud i den fantastiske historie.