Steve Swallow og Carla Bley

I sidste weekend tog husbond og jeg til Wien for at se Gustav Klimt, Egon Schiele og Hundertwasser. Vi havde slet ikke overvejet muligheden for en koncert i Wien. Derfor var det en meget stor overraskelse, da jeg opdagede, at Wien har en god jazzklub "Porgy og Bess", og at der samme aften var koncert med Carla Bley og Steve Swallow. To store internationale jazzmusikere. Vi havde for et par år siden en herlig koncert her på biblioteket med Swallow, men jeg havde aldrig tidligere hørt ham sammen med Carla Bley, hans musikalske og personlige partner igennem mange år.
Det var en helt unik oplevelse. Carla Bley spillede orgel og Steve Swallow elektrisk bas. Repertoiret fordelte de imellem sig, og det var musik af den sjældne art, der på samme tid er umiddelbart indtagende og pludselig får et lille vrid, så man igen og igen overraskes, og samtidig har musikken ofte en egen, lidt skæv humor. De tre øvrige musikere var tydeligt smittet af Bleys og Swallows veloplagthed, De har en ekstrem indbyrdes lydhørhed i deres sammenspil, klangligt klæder deres instrumenter hinanden fint og det er fantastisk smukt. Det var virkelig en stor uventet bonus. Jeg håber, at de også snart vil komme til Danmark.

Klik her for at høre dem

Zenobia

Vi gør det igen. Men det bliver ingen gentagelse, i den forstand, for Zenobia skal denne gang synge efterårs- og vintersange. Louise Støjberg (sang), Mette Katrine Jensen (harmonika) og Charlotte Støjberg (klaver) viser os, hvilke perler den danske sangskat – og ikke mindst Højskolesangbogen – rummer, eller måske rettere, hvor smukke disse sange kan blive, når de har været igennem de tre jyske pigers behandling. Trioen bruger selv overskriften:”Fortolke, forny og forskønne, men ikke forcere” og det dækker ganske præcist deres tilgang til sangene. Og så trækker det jo ikke ned, at deres udstråling og fremtræden på en scene er ualmindelig charmerende.
Lørdag d. 5. november kl. 15-17
Billetsalg fra d. 21.10.2011. 90 kr. Biblioteksklubmedlemmer 70 kr.

The Music and Song of South Ulster

Man skal selvfølgelig altid være varsom med at bruge store ord, men alligevel: Den irske koncert vi præsenterer lørdag d.22.10., er faktisk ret unikt. Ikke kun fordi det efterhånden ikke er så tit, at nogle af de store, lidt ældre irske musikere kommer til landet, men snarere fordi, det faktisk er et par af de nærmest legendariske skikkelser, vi skal møde. Fløjtespilleren og sangeren Cathal McConnell var for mere end 40 år siden med til at danne den irsk-skotske gruppe Boys of the Lough og spiller stadig jævnligt med den. Siden har han blandt meget andet været en central figur i gruppen Skylark og haft flere soloprojekter, centreret omkring musikken fra Nordirland. Og hans bekendtskab med violinisten Gerry O’Connor går netop tilbage til tiden med Skylark, hvor O’Connors smukt ornamenterede violinspil for alvor blev kendt. Martin Quinn på den lille toradede harmonika, ’the squeezebox’, var med sit kendskab til netop musikken fra Ulster og sit høje instrumentale niveau et naturligt valg. Fjerdemand er ’vor egen irer’, Martin O’Hare, på bodhran, den irske rammetromme, som i de rette hænder kan skabe en uimodståeligt swingende puls i musikken. Og O’Hares hænder er i allerhøjeste grad de rigtige i denne sammenhæng. Det er ikke uden grund at han i flere omgange har turneret med det store Riverdance show. Desuden har han i mere end 25 år været ankermand på Copenhagen Irish Festival og leder af grupperne Ash Plant og Trad Lads. Fire mand, der alle har tilbragt hele livet med at spille musik fra hjertet.
Koncerten er på Hillerød Bibliotek lørdag d. 22.10 kl. 13-15.

Koncert med Hal og Nikolaj

Første gang jeg hørte Hal og Nikolaj var til en loungekoncert på Louisiana. En fredag aften efter en ny udstilling var åbnet, og caféen var stuvende fuld af gæster, som var kommet for at spise og ikke for at høre musikken. Det var en meget utaknemmelig opgave for de to unge musikere. Jeg var lidt ærgerlig, men satte mig så tæt på musikken som muligt. De første tyve minutter var håbløse, men så lige pludselig brændte musikken igennem, og gæsterne blev lydhøre og snakken stoppede. Det forstår jeg godt.
Hal og Nikolajs musik er meget indtagende. Hal som er skotte (men bor i København og desuden hedder Parfitt-Murray) spiller violin og bratsch og synger skotske sange. Nikolaj (som også er Københavner og hedder Busk) spiller klaver, harmonika og hjemmelavede instrumenter.
Musikken kan ikke sættes på nogen bestemt eller éntydig formel. Det er en blanding af skotske, danske og selvkomponerede melodier. Det minder både om folkemusik, jazz og klassisk musik. Jeg kan ikke forklare det bedre, men det er musik, som i høj grad bevæger mig, og det må jo være det vigtigste. Det er musik, som jeg hører som dybt original og helt personlig.
De har heldigvis udgivet en cd, og den har jævnligt ligget på afspilleren i de sidste måneder.
Duoen giver koncert på Hillerød Bibliotek d. 8. oktober, og den eftermiddag vil jeg glæde mig meget til.

En koncert, som arrangøren oplevede den.....

Som koncertarrangør har man ofte mange overvejelser, når man skal planlægge, hvilken slags koncerter, man skal vælge til næste sæson. Da Jesper Løvdal henvendte sig angående en duo-koncert sammen med Butch Lacy, var jeg lidt bange for, hvor mange publikummer, der ville komme. Var det ikke for smal musik?
Jeg havde de samme overvejelser lørdag eftermiddag under afviklingen af koncerten. Butch Lacy og Jesper Løvdal kom på scenen og gik i gang med at spille, meget lavmælt, nærmest tyst. Jeg nåede ikke at præsentere dem, fordi jeg lige skulle hente en flaske hvidvin, og jeg kom klaprende med mine støvler og forstyrede musikken. Butch sad med ryggen halvvejs til publikum, og hverken han eller Jesper introducerede numrene. Jeg tænkte PUHA, det her går da aldrig godt. Hvor mange vil gå i pausen?
Vi nåede til pausen, og der var faktisk ingen, der gik. Nogle sagde, at de havde forventet noget mere 'håndfast' musik med mere fast rytme og også, at musikerne ville sige noget mere. Andre sagde, at det var utrolig flot, da de langsomt spillede sig ind på noget, der blev til 'I skovens dybe stille ro'.
Efter pausen startede de med Ellington-klassikeren 'In a Sentimental Mood', og det var meget, meget smukt. Resten af koncerten var mere fri musik med meget lange numre, der nærmest syntes at glide ubrudt over i hinanden.
Da koncerten så var slut, kom publikum over til min kollega Marianne og mig og fortalte os, at det havde været en fantastisk oplevelse at være til stede under koncerten.Hvem havde fundet på det, og ville vi have noget tilsvarende en anden gang. Det ville de være meget opmærksomme på.
Hvor var jeg glad for, at jeg ikke havde sagt nej til den koncert. Det er altså ikke altid, at man skal lade sig lede af sin første indskydelse....

Koncert med Etta Cameron

Uanset om hun synger jazz eller gospel, griber hun sine lyttere direkte om hjertet med sin troværdighed og ægthed. Det er i dag overvejende gospelmusikken, hun dyrker, men Etta er stadig en fremragende jazzsanger, sådan som hun senest har vist det på sin nyeste cd, "Etta". Og det er netop to af musikerne fra cd’en, der ledsager Etta Cameron, når hun denne søndag er i jazzhjørnet, nemlig pianisten Nikolaj Hess og altsaxofonisten og klarinetisten Jens Søndergaard. At opleve Etta Cameron indtage et rum med kombinationen af stemmemæssig og personlig udstråling er en stor og smuk oplevelse.

Søndag den 24. januar kl. 16.00-18.00
Hillerød Bibliotek • 100 kr. • Billetsalg fra 15.1.