Kan du huske filmen og bogen 'Frygtelig lykkelig'? Nu er instruktøren Henrik Ruben Genz igen aktuel med en filmatisering af en Erling Jepsen bog. Denne gang bogen 'Biroller' - som på film er blevet til 'Undskyld jeg forstyrrer'.
En tragikomisk komedie med sort humor og samfundssatire, rappe replikker og fantastisk spil af Sara Hjort, Lotte Andersen og Nicolas Bro.
Kort fortalt handler filmen (og bogen) om den unge og ensomme kvinde, Helene, hvis højeste ønske er at blive skuespiller. Ved et tilfælde forvilder hendes hund sig ind på et teater - og så starter Helenes kamp for at indtage hovedrollen i sit eget liv.
Vil du hellere læse bogen, kan du reservere den her
Viser opslag med etiketten Humor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Humor. Vis alle opslag
lørdag den 14. januar 2012
søndag den 4. september 2011
Angus McFinneys fatale forstyrrelser
Døren til fotografen Angus McFinneys butik og atelier i København har ofte skiltet "kommer straks" i døren. Så er han ovenpå sammen med én af de mange kvinder i alle aldre, der gennem årene er blevet draget af ham - og han af dem.
Kvinderne i denne roman falder på stribe for denne uimodståelige skotte med brune, dybtliggende øjne og store velformede hænder, som han flere gange beskrives.
Angus er slet ikke en Don Juan, der nedlægger kvinder på stribe for derefter at forlade dem. Det er kvinderne, der tager initiativet, og han lader det ske. Og når det blir alvorligt, og én af hans kvinder vil flytte ind, så afvikler han hastigt forholdet.
Angus McFinneys fatale forstyrrelser er herlig titel til en morsom roman med gode personskildringer. Det fatale vil jeg ikke røbe her, det må du selv læse dig til.
Her kan du bestille bogen
onsdag den 17. august 2011
Magne Hovden: Sameland
Vi snakker i den hjemlige debat meget om fænomenet udkants-Danmark - disse økonomisk lavpotente områder, som vort lille dronningerige åbenbart er så fulde af. Men kom til Norge min far, så skal i møde udkanter, der vil noget. Magne Hovdens nye roman Sameland foregår i Kirkenes, byen som har den russiske grænse som nærmeste nabo, ishavet udenfor vinduerne og Oslo 2500 km. nede af E6. Her går postarbejderne Roy og Leif rundt og får ideer til, hvordan de let kan blive rige og få et nyt og bedre liv. De bestemmer sig for at åbne en autentisk samelejr, for at tjene hurtige penge på japanske turister. De har ikke begreb skabt om samisk kultur eller forretningsdrift, men hvad betyder det ? En hel del, skal det vise sig...
"Sameland" er fuld af humor - skøre påfund,absurde optrin og nordnorske helte af en helt speciel skæv støbning.Bogen minder mig om Erling Loe's herlige og morsomme bøger
Du kan læse lidt om forfatteren her
Du kan bestille bogen her
lørdag den 23. juli 2011
Sinkeklassen
Bent Haller har en stor plads i mit hjerte, hvadenten han skriver for børn eller voksne. Hans romaner for os voksne er ofte socialrealistiske fortællinger fyldt med varme og humor.
Sådan er 'Sinkeklassen' også.
Børge V. Pedersen genoplever sin skolegang i sinkeklassen på Bangsbostrand skole i årene lige efter besættelsen. Gennem de ofte groteske fortællinger skildres drengenes trælse liv, men også de særlige evner, som hver enkelt af dem har. Bent Haller skriver med varme og solidaritet om sinkeklassens drenge - velskrevet og meget morsom. Jeg kom virkelig til at holde af Gakhode, Kuno og alle de andre 'sinker'.
Bogen er perfekt til en regnvejsdag i sofaen - reservér den her.

tirsdag den 17. maj 2011
Dona Nicanoras hattebutik | Kirsten Hawkins
Jeg har altid gang i flere vidt forskellige bøger på én gang. En bog til S-toget; en bog til sofaen; en bog til sengen.
Dona Ninacoras hattebutik er helt klart en S-togbog. Du kan snildt læse videre i den på perronen på Birkerød Station, når S-toget uvist af hvilken grund ikke kører længere, og du må vente i 20 min. på den næste forbindelse til Hillerød.
Bogen er en lille bagatel, der foregår i en søvnig landsby langt ude i sumpene, hvor der absolut intet sker.
Don Bosco har altid elsket Dona Ninacora; har sågar friet til hende i deres meget unge dage - men fik nej. Han er indehaver af byens barbersalon, hvor alle landsbyens mænd tilbringer det meste af deres tid med god mandesnak, alt imedens de lader deres kvinder om at passe landbruget, husholdningen, alle børnene og alt det løse.
Den videre handling er løssluppen og uforudsigelig, og alt ender i fryd og gammen for disse hjertevarme personer.
Mange læsere vil ganske givet synes om denne form for lune og humor og vil føle sig rigtigt godt underholdt under læsninger.
Kirsten Hawkins er antropolog, og "Dona Nicanoras hattebutik" er hendes debutroman.
Hendes sprog er helt nede på jorden, hvad der gør bogen meget, meget nem at læse.
Så trænger du til en uforpligtende roman, så nyd at blive underholdt i et par timer i selskab med Dona Nicanora & Co.
Klik hér for at reservere
Dona Ninacoras hattebutik er helt klart en S-togbog. Du kan snildt læse videre i den på perronen på Birkerød Station, når S-toget uvist af hvilken grund ikke kører længere, og du må vente i 20 min. på den næste forbindelse til Hillerød.
Bogen er en lille bagatel, der foregår i en søvnig landsby langt ude i sumpene, hvor der absolut intet sker.
Bogens hovedperson - Dona Nicanora - forelsker sig i sin ungdom i en flot mand og drager med ham til storbyen - væk fra al denne døsighed. Manden viser sig at være en sjuft og en spillefugl, som hun heldigvis forlader - efter at have fået tre børn med ham!
Dona Ninacora returnerer til landsbyen med drømmen om at starte en hattebutik. Don Bosco har altid elsket Dona Ninacora; har sågar friet til hende i deres meget unge dage - men fik nej. Han er indehaver af byens barbersalon, hvor alle landsbyens mænd tilbringer det meste af deres tid med god mandesnak, alt imedens de lader deres kvinder om at passe landbruget, husholdningen, alle børnene og alt det løse.
Den videre handling er løssluppen og uforudsigelig, og alt ender i fryd og gammen for disse hjertevarme personer.
Mange læsere vil ganske givet synes om denne form for lune og humor og vil føle sig rigtigt godt underholdt under læsninger.
Kirsten Hawkins er antropolog, og "Dona Nicanoras hattebutik" er hendes debutroman.
Hendes sprog er helt nede på jorden, hvad der gør bogen meget, meget nem at læse.
Så trænger du til en uforpligtende roman, så nyd at blive underholdt i et par timer i selskab med Dona Nicanora & Co.
Klik hér for at reservere
tirsdag den 29. marts 2011
Når kvinden flytter ind, går manden i svømmehal
Jeg er vild med Erland Loe's forfatterskab. Dét er humor. Underfundig, grotesk, fantasifuld - og sort, sort humor. Lige noget for mig. "Kvinden flytter ind" handler om splapsvansen og damptromlen, der slår pjalterne sammen. Faktisk sniger hundyret Marianne sig ind i mandens tilværelse uden, at han egentlig er klar over hendes hensigter.
Hun snakker og snakker, og effektivt snakker hun sig selv og sin kommode ind i hans hjem, begynder at sætte dagsordenen, kræver sex, ryger cigaretter og har en bastant mening om ALT.
Den stakkels mand gisper efter vejret, flygter ned i svømmehallens klordampe og spekulerer undrende over, hvornår han mon bliver forelsker i kvindemennesket.
De er konsekvent uenige om alt.
En slags kærlighedshistorie er det jo, men de er nu begge nogle følelsesmæssige fjumrehoveder på hver deres groteske måde.
Bogen vrimler med morsomme, komiske episoder og småabsurde optrin.
Jeg morede mig kosteligt under læsningen samtidig med, at man som læser ikke ét sekund er i tvivl om, hvilken frygtelig tomhed hovedpersonernes forhold er bygget på. Tomhed og fravær af meningsfyldt betydning.
onsdag den 9. marts 2011
Samme dag næste år
Det er ikke hver dag jeg læser en roman, der både er veldrejet, vedkommende og fuld af varme og ikke mindst fuld af humor.
Men sådan en af slagsen er "Samme dag næste år" af den engelske forfatter David Nicholls. Romanen kom på dansk i slutningen af 2010.
Emma og Dexter vågner op sammen efter deres dimissionsfest den 15. juli 1988. Foran dem ligge hele deres voksne liv fyldt med uanede muligheder. På trods af deres forskelle udvikler der sig et dybt og ofte stormfuldt venskab mellem de to, og vi følger deres liv i opture og nedture på samme dag hvert år gennem 20 år.
Der er både hjerte og masser af smerte - og en rap og vittig dialog, der ofte fik mig til at grine. En romantisk komedie, jeg varmt kan anbefale.
Romanen bliver filmatiseret med Lone Scherfig som instruktør i 2011.

torsdag den 23. december 2010
Ny Peter Høeg - Elefantpassernes børn
Et helt nyt og friskt anslag fra Peter Høeg: En inderlig, vild og humoristisk spændingsroman.
Peter er 14 år og yngste barn af det højst entreprenante og usædvanlige præstepar på den fiktive ø Finø. Nu er præsteparret forsvundet, og Peter og hans to ældre søskende har på fornemmelsen, at forældrene igen har planer, som ikke tåler dagens lys. Børnene flygter fra myndighederne, og i et hæsblæsende kapløb med alle mulige mærkelige mennesker med vidt forskellige motiver lykkes det dem at klare selv de mest uovervindelige udfordringer.
Jeg kluklo og blev meget varm om hjertet da jeg lyttede til denne dejlige roman.
Reserver bogen her eller lydbogen her

mandag den 20. december 2010
Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt
I hundred år gjorde Allan Karlsson verden usikker bare ved at være til. Nu er han løs igen.
Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt er historien om Allan Karlsson, der stikker af fra sin egen hundredårsfest og drager på rejse gennem Sverige.
Bogen er samtidig den uendeligt sorgløse Allan Karlssons livsrejse gennem 1900-tallet. På Forrest Gump-agtig vis følger han skæbnen og tager hen, hvor tilfældighederne bringer ham. Og resultatet er blevet en livsbekræftende bog, man læser med et konstant smil på læben.

lørdag den 4. december 2010
Julesjov og samfundssatire ???

Du kan få begge dele i en bog, hvis du låner Flemming Jensens De dansk-vestindiske nisser".
Her er der nemlig julestemning og koloninostalgi og det der satiriske glimt i øjet (og teksten) som Jensen er så kendt for.
Der kan læses højt eller klukkes helt alene - sjovt og hyggeligt et det i hvert fald - hele vejen igennem!
Du kan reservere den her.
fredag den 18. juni 2010
The Rough Guide to Conspiracy Theories

Du ved godt de er efter dig, ikke? Du tror da ikke tingene sker tilfældigt eller uden en foregående plan? Næh, der er en bagvedliggende orden, og DE vil dig det ikke godt. Så er det godt vi har en guide til allehånde nedrige og hemmelige konspirationer: Fra Illuminati over CIAs forsøg med hjernevask til den globale opvarming har Mcconnachie og Tudge samlet alle tænkelige og utænkelige teorier. Teorierne bliver gennemgået en for en, og sammenholdt med de tilgængelige facts - det er der en masse myter der bliver punkteret af, og samtidig får vi fortalt en række gode røverhistorier. Det er fantastisk underholdende, og samtidig en spændende måde at få genfortalt en række verdenshistoriske begivenheder.
Sjov og fjollet og samtidigt et fornuftigt opgør med mytemageri - med mindre bogen selv bare er en del af et coverup.............
lørdag den 29. maj 2010
Bill Bryson: Fra en lille ø

Mange kender sikker Bryson gennem hans fremragende populærvidenskabelige bog En kort historie om næsten alt, men han har også gennem en del år gjort sig i rejseskildringer. I denne fortæller han om en rejse rundt i England og Skotland - en rejse som samtidig markerer at han efter mange år i England flytter tilbage til USA. Tonen er som altid hos Bryson humoristisk og snurrig og hans sans for hverdagenns små absurditeter fornægter sig ikke. Samtidig giver den forestående afrejse historien en let melankolsk undertone som klæder den. Nogen vil finde Bryson for sludrende eller for hyggelig - han er under alle omstændigheder en behagelig, men ikke behagesyg, rejsefører.
tirsdag den 16. marts 2010
Populærmusik fra Vittula af Mikael Niemi

Har du endnu ikke fået læst "Populærmusik fra Vittula", så gør det nu. Alle burde unde sig selv den fornøjelse og morskab, det er at læse denne roman.
Jeg måtte holde op med at læse bogen i toget på vej til og fra arbejde, da mine medpassagerer begyndte at kikke bebrejdende på mig, når jeg skraldgrinede i stillekupeen.
Det er en vanvittig og sjov historie om, hvordan det er at vokse op i den yderste afkrog af Sverige. Vi møder Matti og hans bedste ven Niila, der med stor fantasi og gåpåmod skaber magi i deres forfrosne hverdag.
Rundt omkring drengene færdes provinshullets voksne beboere, der stædigt holder fast i egnens stolte traditioner med hårdkogt saunabadning, hjemmebrænderi, og brutale armlægningskonkurrencer.
Imens opdager Matti og hans venner pigerne og især rockmusikken, der kommer til dem som en åbenbaring.
"Populærmusik fra Vittula" er en positiv og hjertevarm roman, som man bliver i rigtigt godt humør af.

søndag den 7. marts 2010
Lena Sundström: Verdens lykkeligste folk

I denne bog har den svenske journalist Lena Sundström sat sig for at undersøge hvordan DF og indvandrerdebatten er kommet til at fylde så meget i den danske offentlighed. Fremmede blikke på Danmark er ofte spændende læsning - der er i sagens natur nogle andre perspektiver for den der ser bygningen udefra i forhold til os der bor i den til dagligt. I sagens natur er det en meget politisk bog, som man vil læse meget forskelligt efter ens politiske ståsted, men jeg tror ikke nogen kan benægte at den er brand underholdende. Sundström er en virkeligt god og opmærksom iagttager af især dagligdagen blandt såkaldt almindelige mennesker, og det er fundamentalt spændende at se sit eget land gennem en amatørantropologs briller.
fredag den 29. januar 2010
David Benioff: Tyvenes by

I vinteren 1942 har Leningrad været belejret af tyskerne i fire måneder, og byens indbyggere er desperate af sult. En sen aften trodser syttenårige Lev udgangsforbuddet, men han bliver arresteret og sættes i en celle sammen med den unge desertør Kolja.
De ved begge, at deres forseelser straffes med døden, men til deres overraskelse bliver de ikke henrettet den efterfølgende morgen.
Derimod får de et tilbud, de ikke kan afslå: Find et dusin æg til oberstens datters bryllupskage, inden der er gået fem dage - eller dø!

Lev og Kolja begiver sig ud på en færd, som bringer dem ind i de mørkeste afkroge af en by, der er totalt afskåret fra omverdenen. Uhygge og groteske oplevelser går hånd i hånd.
Et stærkt bånd vokser mellem de to unge mænd, men selvom de forsøger at jage angsten på flugt ved hjælp af sort humor, stiger desperationen i takt med, at tiden går, og heldet til at finde de tolv æg udebliver.

Tyvenes by er en tænderklaprende spændingsroman om krig, kammeratskab og eventyr.Og så er den morsom. Det er sort humor, når den er bedst. Jeg var meget begejstret.
lørdag den 23. januar 2010
Karin Brunk Holmqvist: Potensgiverne

Èt af de sværeste spørgsmål, man som bibliotekar kan få stillet, er næsten: Kan du ikke anbefale mig en sjov bog?
Humor er en svær størrelse. En bog, der kan få én låner til at trimle om af grin, kan for en anden låner være tåkrummende pinagtig.
Jeg vover nu det ene øje og anbefaler en for mig humoristisk bog - den stille, underfundige klukken uden de store armbevægelser ...
Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde, og det gælder sandelig også frøknerne Svensson. Tilda og Elida, to søstre på henholdsvis 72 og 78, bor nemlig fortsat i deres barndomshjem i en lille svensk by, hvor tiden nærmest står stille.
Alt er, som det plejer – også det udendørs das, som det kan være så koldt at rende ud til.
Da galante og charmerende Alvar Klemens køber nabohuset, kommer der gang i sagerne.
Tilda og Elida køber nye kjoler og glemmer endda, at deres bror helst ser, at de kommer på plejehjem, så han kan overtage barndomshjemmet som sommerhus.
Alvar sætter hurtigt og effektivt det gamle nabohus i stand, og så vil søstrene også have et rigtigt toilet inden døre.
Det koster mange penge, og gode råd er pludselig dyre. De to opfindsomme søstre får den strålende idé at skaffe pengene ved at sælge et potensmiddel anonymt per postordre.
Som sagt, så gjort – og da de har sat den første annonce i avisen, bliver intet som før for Tilda og Elida.
Jeg synes, det er en varm, humoristisk og fantastisk charmerende historie .
Abonner på:
Opslag (Atom)