Viser opslag med etiketten Fotobøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fotobøger. Vis alle opslag
tirsdag den 4. oktober 2011
"Engen, haven og blomsten": af Margit Engen. 2011
I Hørsholm ligger en helt eventyrlig have. Til haven hører en gammel idyllisk gartnerbolig. Haven ejes og passes af blomsterbinder Margit Engen som både bor og arbejder i dette lille paradis. Det er her Margit har sit værksted og binderi. Med stor respekt for naturens egen skønhed og detaljerigdom drager Margit omsorg for sin dejlige have, som hver dag inspirerer hende i hendes arbejde. Haven luller aldrig ind. Alle årstiderne sprudler med hver deres flor og skønne stemninger.
Sammen med den dygtige fotograf, Peter Bilde Fogh, har Margit netop udgivet en vidunderlig bog om sin kærlighed til eventyrhaven. Bogen er et inspirerende sammensurium af personlige anekdoter, gode dekorationstips, eminente billeder i et væld af flotte farver og små poetiske citater som knytter sig til årstidernes skiften. En bog som man bliver glad af at kigge i og rørt af at læse. Den vækker minder og stemninger om svundne tider. Den bobler af livsglæde i smuk erkendelse af, at tiden går sin gang; tider kommer og går og alting vender tilbage, igen og igen. Bestil "Engen, haven og blomsten".
"Det høje havedige, / hvor hyld og rose / blomstred nys, / har ødt sit blomsterrige / og slukt sit kongelys; / men bærret har sin sødme / og æblets kind får rødme / fra solens sidste kys."
"Hver stubbet mark, vi stirrer på, / står brun og gul og gylden, / og røn står rød og slåen blå, / og purpursort står hylden. / Og georginer spraglet gror / blandt asters i vor have, / så rig er årets sidste flor: / oktobers offergave."
lørdag den 1. oktober 2011
Musikalske portrætter
Jeg sidder her med den mest fantastiske fotobog og genoplever noget af min ungdom. Frank Zappa, Jimi Hendrix, Beatles, Janis Joplin, Louis Armstrong, Herbie Hancock, The Doors, Bob Dylan, Leonard Bernstein og mange, mange flere.
De sorthvide portrætfotos er alle taget af den danske fotograf Jan Persson. Billederne har en intimitet, der er enestående - de fortæller historie og de er oprigtige. Det er utroligt, hvor tæt Jan Persson har været på alle disse store jazz- og rockstjerner, som vi andre måske kun har været heldige at se på TV.
Journalist Mia Fuglsang Holm har samlet billederne og hvert foto ledsages ef en lille tekst, som beskriver musikeren eller hvordan billedet er taget. Meget underholdende - men billederne er det primære og de kan sagtens stå alene. De er fantastiske.
Bestil bogen her

Abonner på:
Opslag (Atom)