Jeg læste den én gang. Så læste jeg den igen. Og igen. Og så én gang mere. Jeg er begejstret!
"Ifølge loven" udkom som en del af 90'ernes eksperimentelle litteratur. Bogen -for jeg kan ikke kalde den 'roman', ej heller 'novellesamling' - er meget speciel og indeholder et vildt komprimeret stof. Alligevel er det svært helt at fortælle, hvad "Ifølge loven" egentlig handler om. Fire fortællinger, fire hovedpersoner, hver med et særegent projekt som skal søge at definere, hvad det vil sige, at være menneske. Biokemikeren Nicholas S. leder med videnskabelig metode efter det stof, som får mennesket til at gå oprejst; juristen Tanja L. leder efter smerten; matematikeren René G. forsøger at blive til ingen - at finde det absolutte nulpunkt, mens Anette V. søger at blive til en ting i stedet for et menneske. Men imens de hver især med stor passion leder efter dét, som de mener definerer mennesket, fjerner de sig stadigt mere fra den verden, de lever i. Det er et paradox. Det er skørt. Det er absolut genialt.
Solvej Balle er ud af samme skole og samme superliga som Helle Helle, Christina Hesselholdt og Kirsten Hammann. Med en sproglig præcision som hviler på en knivsæg skærer hun alt overflødigt fra - tilbage står kun fortællingen, nøgen og skarpt reflekteret. "Ifølge loven" er ikke sjældent blevet kaldt for "én af 90'ernes vigtigste bøger." Bestil vidunderet her.
Viser opslag med etiketten Poesi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Poesi. Vis alle opslag
tirsdag den 20. september 2011
mandag den 22. november 2010

"Hvis man er så uheldig at bli født i november
er det noget, man sidenhen forgæves bekæmper
for selv om man er verdens mest harmløse person, blir man altid betragtet som skorpion.
At være født i november, har lagt en dæmper på mit liv.
Jeg er misund´lig på dem der kom til verden i december
eller alle andre måneder lige bortset fra november.
Hvis jeg var født i juni, var jeg rig og berømt - men min skæbne blev en anden:
jeg er evigt fordømt. At være født i november, har lagt en dæmper på mit liv".
er det noget, man sidenhen forgæves bekæmper
for selv om man er verdens mest harmløse person, blir man altid betragtet som skorpion.
At være født i november, har lagt en dæmper på mit liv.
Jeg er misund´lig på dem der kom til verden i december
eller alle andre måneder lige bortset fra november.
Hvis jeg var født i juni, var jeg rig og berømt - men min skæbne blev en anden:
jeg er evigt fordømt. At være født i november, har lagt en dæmper på mit liv".
Sådan skriver Benny Andersen i "Skynd dig langsomt".
Skynd dig på biblioteket og lån en digtsamling eller noget musik af Benny Andersen , - og bliv i godt humør!
tirsdag den 6. april 2010
Ode til blæksprutten og andre kærlighedsdigte | Henrik Nordbrandt

Det er snart forår. Jeg er glad. Jeg læser kærlighedsdigte.
Jeg véd det godt - jeg har skrevet om Henrik Nordbrandt før, men jeg vil så gerne dele min begejstring for denne fantastiske poet med jer alle sammen endnu en gang.
Jeg véd det godt - jeg har skrevet om Henrik Nordbrandt før, men jeg vil så gerne dele min begejstring for denne fantastiske poet med jer alle sammen endnu en gang.
Henrik Nordbrandt har igennem de sidste næsten 40 år udgivet et utal af digtsamlinger, der med rette har givet ham status som én af vore største nulevende digtere. Og digtene i ”Ode til blæksprutten” er da heller intet mindre end suveræne!
Nordbrandt gør nærmest en dyd ud af det enkle. Han lader sig ikke begrænse af sproget - opfinder gerne sine egne ord, så man kommer i tvivl om, hvad der er drøm, og hvad der er virkelighed.
Blandt andet derfor er hans digte så fantastiske. De er ufatteligt præcist sansede og rummer dertil en dobbeltbundethed, der er helt unik for Nordbrandt. Hans digte er på samme tid både utroligt simple og dybt komplekse, de er vildt humoristiske og samtidig umådeligt melankolske.
Nordbrandt tager i ”Ode til blæksprutten og andre kærlighedsdigte” livtag med drømmene, kærligheden, fraværet og nærværet. Han gør det så legende let og elegant, som kun han kan.
Kære læsere - fra Gedser til Skagen - læs denne digtsamling og bliv høj på formidabel god poesi.
tirsdag den 3. november 2009
November måned kan føles laaaang

Året har 16 måneder ifølge Henrik Nordbrandt.
I sin vidunderlige digtsamling fra 1986 "Håndens skælven i november" kan du læse et digt med titlen "Året har 16 måneder”.
Det lyder sådan her:
“Året har 16 måneder: November
december, januar, februar, marts, april
maj, juni, juli, august, september
oktober, november, november, november, november.”
Det lyder sådan her:
“Året har 16 måneder: November
december, januar, februar, marts, april
maj, juni, juli, august, september
oktober, november, november, november, november.”
Ved gentagelsen får Nordbrandt meget enkelt og elegant udtalt essensen af denne mørke, kolde, regn- og stormfulde måned, samt sin egen oplevelse af den. For han har det ikke så godt med mørke, kulde og regn.
Det er vi nok ganske mange, der ikke har. Bla. elefanterne i Zoologisk Have. De har fået daglysskærme for at kunne udholde denne mørke tid. Heldige kræ!
"Håndens skælven i november" indeholder 91 digte, alle på fire linier og handler om kærlighed, Istanbul, buddhismen, verden og livet.
"Håndens skælven i november" indeholder 91 digte, alle på fire linier og handler om kærlighed, Istanbul, buddhismen, verden og livet.
Henrik Nordbrandt er en vis mand, der kan skrive poesi, så man er både er fortabt og tryllebundet.
Jeg er vild med Henrik Nordbrandt.
Når jeg ikke kan sove, pudser jeg sølvtøj eller snupper et par digte af Henrik Nordbrandt. Så går det alt sammen meget bedre.
Abonner på:
Opslag (Atom)
