
Jeg véd det godt - jeg har skrevet om Henrik Nordbrandt før, men jeg vil så gerne dele min begejstring for denne fantastiske poet med jer alle sammen endnu en gang.




I Jette A. Kaarsbøls nyeste bog "Din næstes hus" kommer næstekærligheden på en hård prøve. Det er et psykologisk trekantsdrama, der hér rulles op for os læsere."Du må ikke begære din næstes hus" og "Du må ikke begære din næstes hustru" står der i det 9. og 10. bud. Skal man give efter for egne behov eller tænke på andre først?
Laus er arkitekt, en kvindebedårer, der lever en strømlinet tilværelse i hovedstaden. Under faderens begravelse i Sd. Randing møder han præsten Stig og et venskab spirer. Laus beslutter sig snart for at leve det "autentiske liv" væk fra storbyens tummel og indlogerer sig på byens kro for at hjælpe til med udvidelsen af en ny sognegård.
Han får sin faste gang i præstegården, hvor et venskab spirer med præstens unge kone Alma og datteren Emilie. Opholdet i St. Randing er tydeligvis et forsøg på at udfylde et tomrum, men hvad er det helt præcist, der drager ham ved livet i præstegården, og hvad vil han med sitvenskab med Stig?
Hvad der starter med at være en lettere arrogant distanceren til lokalsamfundet, udvikler sig til en meningsfuld relation.
Det er især i samspillet mellem de to mænd, at næstekærligheden belyses bedst. Stig ér næstekærligheden i egen person, og Laus - ja han kaster sin kærlighed på præstens kone.
I "Din næstes hus" er intet forudsigeligt, forhold og stemninger antydes, og romanens drive er netop, at vi læsere venter på en forløsning.
Romanen er detaljeret i sin hverdagsbeskrivelse, hvilket skaber et troværdigt drama.
Den egner sig glimrende til læsekredse og er endvidere nem at læse.
Men lov mig lige, du også læser Jette A. Kaarsbøls første roman "Den lukkede bog". Se dét er en bog af format og lige efter mit hjerte.
Den reserverer du hér
Påsken nærmer sig, og familien forventer selvfølgelig hjemmebagt brød, hjemmelavet rullepølse, håndlavede påskeæg og nykærnet smør....
"Henriks Historie" af Lisbeth A. Rasmussener en lille fin biografi om kunstneren/fotografen Henrik Swane´s noget specielle liv.
Vi er muligvis vant til, at bogpriserne ligger på et nogenlunde fast leje i Danmark - men faktisk kan der være op til hundrede kroners forskel på de danske bøger, hvis du orker at surfe lidt rundt på nettet.
Igen har forlaget Batzer fundet en spændende nordisk forfatter og fået ham udgivet på dansk. 


Billy Wilder's specialitet var det elegante, let sofistikerede lystspil. Underholdende uden at blive helt overfladisk, som nogle af hans mesterværker, 'Sunset Boulevard', 'Ingen er fuldkommen' ('Some like it hot') og 'Irma la Douce' viser det.
Salif Kaita - hvilke rytmer, hvilken sensibilitet - hans musik er simpelthen så livsbekræftende!










_4.jpg)

