fredag den 19. august 2011

"The Visitor" (2007)

Her er en af de der helt sjældne filmoplevelser, som gør et varende indtryk på sjælen. "The Visitor" er intet mindre end fantastisk. Historien er medrivende, personerne vidunderlige og skuespillet formidabelt! "The Visitor" er et lille kunstværk; rørende, rebelsk og tankevækkende.

Den 62-årige Walter Vale er gået i stå i sit liv. Han lever en søvngænger-tilværelse som tør universitetsprofessor uden passion for sit fag. Han har forsøgt at skrive en roman, men opgav. Han ville lære, at spille klaver, men droppede det. Walter er en vaskeægte træmand, hvis eneste virkelige lidenskab er klassisk musik, som han lytter til dag ud og dag ind. En dag møder Walter syriske Tarek og senegalesiske Zainab og de tre meget forskellige skæbner vikles på forunderlig vis ind i hinanden. Dette bekendtskab skal vise sig at vende op og ned på Walters tilværelse; Langsomt begynder han at forstå, at man er sin egen lykkes smed...

Her kan du se traileren for "The Visitor". Bestil filmen her.
Kom forbi vores gode filmafdeling, næste gang du er på biblioteket. Der er masser af skønne filmoplevelser, som venter på at blive set.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar