tirsdag den 16. august 2011

Disobedience: roman af Naomi Aldermann

Disobedience forårsagede et kulturelt jordskælv af dimensioner, da den udkom i 2005.

Ronit er midt i 30'erne, New Yorker, forretningskvinde, elskerinde, bi-seksuel, hun ryger, elsker junkfood og går i byen om fredagen. -Og hun er jøde. Hun er opvokset i et introvert, jødisk-ortodokst miljø i Hendon, England. Her accepterer man ikke afvigelser fra de religiøse normer: Sabbatten holdes hellig, man spiser kosher, sex er tabu, kroppen tildækkes af respekt for Gud og kvinder er lydige overfor deres mænd. Er man alligevel en afviger, må deviationen undertrykkes og for alt i verden forblive usagt. Da Ronits far dør, må hun rejse tilbage til Hendon og konfrontere fortiden.

Dette er den første roman med udgangspunkt i det britiske jødisk-ortodokse miljø. Hvad mere er, det er første gang, en bog fortæller åbent om homoseksualitet, familiefejder og religiøs tvivl indenfor disse lukkede døre. Den er lovprist af anmeldere og fordømt af ortodokse jøder. Disobedience handler om meget andet end intolerance og kulturelt snærvertsyn: Den viser en svær men positiv dialog imellem vidt forskellige verdener. Ronit må erfare, at det ortodokse liv for de fleste er et valg og at det, ligesom alle andre tilgange til livet har både fejl og fordele...

Disobedience er meget velskrevet. Den er underholdende, kærlig og tankevækkende. Det er lidt siden, jeg læste romanen, men historien og personerne er hos mig endnu. Der findes endnu ingen dansk oversættelse, men romanen findes på engelsk på Hillerød Bibliotek. Bestil den her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar