Wenzels klassiske musikhistorie - for hele familien

Jeg er sikkert ikke den eneste som er vokset i et hjem uden klassisk musik endsige klaver. Til tider har jeg haft oplevelsen af, at den klassiske musik var en svært tilgængelig, finkulturel fæstning hvis porte jeg ikke havde nøglerne til. Det er fint, det er svært og du skal kende koderne!

Sådan behøver det nu ikke være, for musikken taler glimrende for sig selv. Til gengæld kan det være godt at kende lidt til både den og dens historie - og det er her Mogens Wenzels meget korte musikhistorie er en brand god støtte. Wenzel er en pædagog af guds nåde, og han forstår at komprimere uden at det bliver overfladisk. Vel er det her hen appetitvækker, men det gør den så også rigtigt godt for en helt læg lytter som mig.

Når straffen rammer uskyldige - Børn af fængslede i Danmark

Det er sjældent noget der tales om, men selvfølgelig har også kriminelle pårørende som bliver ramt når han/hun fængsles. Denne bog behandler de sociale og juridiske konsekvenser for afsonendes børn - hvad er deres juridiske stilling, hvor mange er der i det hele taget tale om, hvordan oplever børnene fængslingen og besøg, og hvordan påvirker det dem. Det er de spændende, og oversete, aspekter som Smith og Jakobsen behandler i denne bog. Samtidig giver de en række forslag til forbedringer af disse børns forhold.

Det er spændende men forstemmende læsning, holdt i en sober tone som konsekvent er solidarisk med barnet.

De fortabte spillemænd

Når min rejselekture skal vælges, ryger der altid en klassiker med i kufferten – en af de store klassikere jeg aldrig fik læst eller en af dem, der står så seniltåget i min erindring, at de sagtens klarer en opfriskning.
Og tågebanker bliver der ikke færre af som mine år går !

Med udsigt til Kilimanjaro og Tanzanias smukke natur læste jeg denne sommer den færøske forfatter William Heinesens ”De fortabte spillemænd” – og hvilken oplevelse og hvilket flot sprog.

Den musikalske roman er komponeret som en klassisk symfoni i fire satser. Her præsenteres de romantiske, naive og umådeholdende spillemænd, deres venner og fjender i et Thorshavn i begyndelsen af sidste århundrede. De fortabte spillemænd handler om livet og om døden, om godt og om ondt, om en begravelse og et bryllup, om kampen for at udrydde alverdens laster og ikke mindst om kærlighed og musik - og om kærligheden til musikken.

Mine varmeste anbefalinger

Du kan bestille bogen her

Wayne Krantz

De fleste musikere har en række påvirkninger som kan træde mere eller mindre tydeligt frem i deres spil - det kan være saxofonisten der lægger sig i traditionen fra Coltrane, det kan være guitaristen som ud over jazz også har ladet sig påviirke af country, det kan være den påståede særlige "nordiske" tone i musikken. Under all omstændigheder er det sjældent at høre musikere hvis påvirkninger ikke lader sig decifrere - Wayne Krantz er en af slagsen. Frasering og fraser er kantede og flagrende på en måde som jeg ikke kan huske at have hørt fra nogen af hans instrumentkolleger. Udtrykket er udpræget pågående og samtidigt tonalt ganske avanceret hvilket gør sig fortrinligt i funky fusionspræget musik som Krantz' egne plader, eller sidemanopgaver som Chris Potters Underground. Til gengæld er det ikke en stil som ligger umiddelbart til det lyriske eller melodisk poppede, hvilket hans tid i Steely Dans turneband understregede. Under alle omstændigheder synes jeg det er en spændede stemme som det er værd at sprede kendskabet til.
Der kan høres smagsprøver på krantz' hjemmeside
http://www.waynekrantz.com/index_old.html

Jens Kjeldsen: Charlie Parker - the Bird

Musikerbiografien er en svær genre - det sker tit at forfatteren i sin gennemgang af det biografiske ikke får behandlet det vigtige, nemlig musikken. Især det mere begivenhedsrige liv bliver i biografien ofte til opremsninger - så spillede han der og der, så tog han de og de stoffer, så blev han gift/skilt/far, osv osv. Ting som grundlæggende sjældent gør en nævneværdigt klogere på kunsten.

Så er det godt at der også er biografier som Kjeldsens bog om Charlie Parker - vel får vi biografien hvor det passer ind, men fokus ligger helt overvejende på musikken. Hvordan fik Parker udviklet sin revolutionerende stil, hvad kendetegner den rytmisk, harmonisk og melodisk og hvordan forholdt den sig til samtiden og traditionen? Hvad er det kort sagt der gør at Parkers musik stadig fænglser og fascinerer? Det er disse spændende spørgsmål Kjeldsen behandler grundigt og medrivende. Det er nok ikke en bog for den fuldstændigt læge læser, eksempelvis er det klart en fordel at kunne læse noder, men hvor er der dog meget at komme efter! Det er en bog som har ændret min måde at lytte til Parker og som har åbnet musikken, og sådant et værk er virkeligt en gave.

Progressions. 100 years of jazz guitar

Guitaren var indtil for relativt nyligt det instrumentale stedbarn i jazzsammenhæng - ikke så melodisk spænstigt som blæserne og uden klaverets harmoniske muligheder var guitaren i årtier en mulighed snarere end en nødvendighed i jazzens lydbillede. Det hjalp heller ikke, at guitaristerne bredt betragtet var længe om at mestre boppens rytmiske og tonale sprog i samme grad som eksempelvis saxofonisterne, måske fordi guitaren i den amerikanske tradition har været knyttet så tæt til blues, country og folkemusikalske genrer.

Det skal nu ikke skygge for, at der gennem tiden er blevet spillet rigtig meget god jazz, også på guitar. Dette bokssæt fortæller instrumentets historie i genren gennem eksempler på de fremmeste udøveres indspilninger - Det er ikke alene en interessant historie om instrumentets udvikling, men også en spændende skæv vinkel på jazzens historie. Vi kommer således hele vejen rundt fra swing, over bop og fusion til nutidens stilistisk heterogene udøvere. Her er masser af god musik (og tråd), og samtidig en spændende historie - lyt og lær, men først og fremmest: nyd musikken.