torsdag den 30. september 2010

Barbarotti krimierne

På opfordring fra en kollega gik jeg i gang med Håkon Nessers krimi: Menneske uden hund. I løbet af ingen tid var den læst ligesom jeg strøg igennem nr. 2 og 3.
Det er krimier, hvor krimiplottet på ingen måde er det bærende i romanerne. Alligevel er de ikke til at lægge fra sig - de læser nærmest sig selv. Og det skyldes den empatiske og intelligente måde, Nesser beskriver personer og relationer, samtidig med at han fortæller en rigtig god historie.
Er du til psykologiske krimier på et højt niveau - så læs Barbarotti-krimierne.


Reservér dem her:

Menneske uden hund

En helt anden historie

En fortælling om Hr. Roos

tirsdag den 28. september 2010

Murena



Det antikke Rom har i århundreder fascineret og inspireret kunstnere, ikke mindst har forfattere kunnet bruge perioden til at spinde en ende over. Som det så tit er med historiske fortællinger er det ofte blevet en afspejling af eftertidens opfattelse af Rom og en afspejling af den tid det er skrevet i. Det kan man jo tænke lidt over når man ser den nye grafiske roman Murena: Her får vi det fulde udtræk af intriger, sex og voldelig død i en grafisk stil hvor vægten ikke er lagt på det smagfuldt nuancerede. Det er med andre ord en drabelig sæbeopera fra magtens cirkler - en kulørt og brand underholdende serie hvor historiske personer og begivenheder hænges op i det pureste opspind.

fredag den 24. september 2010

Mattis Øybø: Ingen er alene


Det er den norske forfatters første roman oversat til dansk - og hvilken stemningsfuld og flot roman.
En realistisk historie om en hvidklædt, religiøs sekt i Oslo - med magiske overtoner og flotte beskrivelser af hovedpersonen, psykologen Harald Stange og hans liv.

Lyder beskrivelsen ikke tillokkende (og sådan havde jeg det faktisk selv), så prøv at læse romanen alligevel - for det her er en af de historier, der langsomt fanger læseren ind.

Norske anmeldere skrev: "En litterær bedrift...Mathis Øybø er havnet i samme litterære liga som Paul Auster, Don DeLillo og Ian McEwan. - For egen regning kunne jeg tilføje: Murakami.

En roman jeg varmt kan anbefale til "den lidt tænksomme læser".

Du kan bestille bogen her

torsdag den 23. september 2010

Al DiMeola: World Sinfonia


Al DiMeola var en af hovedkræfterne i 70sernes fusion, først som medlem af Return To Forever og siden på egen hånd. Han blev kendt for en virtuos, pågående stil - musikalsk hårdtslående men måske ikke så fantastisk nuanceret på den lange bane. Højtråbende men også lidt tomt.



Det er her hans 90er-projekt World Sinfonia overrasker positivt. Latinamerikanske stilarter, især tangoen, blandes med jazz på sømløs vis, og melodierne er iørenfaldende og inciterende. Musikken har tid til at ånde fremfor at jage effekter, og instrumenterne har plads, også til at spille de velvalgte pauser. De enkelte numre er gennemkomponerede og-arrangerede, men der levnes alligevel plads til at musikerne kan ekstemporere over temaerne.


Alt i alt en CD man både kan lytte og danse til.

tirsdag den 21. september 2010

Holger BisgaardKøbenhavns Genrejsning 1990-2010


København, du har alt hvad der drager mit sind.
Der er sket meget i København de sidste tyve år - det er ikke længere den slidte, beskidte og lidt lurvede by jeg voksede op i. Velstanden er flyttet tilbyen, og den har taget nye vaner, værdier og adfærd med. Sådan noget må naturligvis også give sig udtryk i bybillede og arkitektur. Holger Bisgaard var planchef i det meste af perioden og i denne bog fortæller han spændende og vidende om hvordan det lykkedes at vende udviklingen og gøre København til et lokomotiv i den danske udvikling. Det er en insiders beretning om ikke mindst de politiske processer. Bisgaard fortæller tørt og underspillet men alligevel levende om menneskene og opgaverne, med sans for den sigende detalje. Samtidig har han god styr på de lange linier.

Det er en forøjelse at blive klogere på hvordan byudvikling sker i praksis og hvordan planerne lægges for det der på gadeplan kan være svært at overskue mønsteret i.

søndag den 19. september 2010

Jesper Thilo - On Clarinet


Jeg har det med at glemme hvor god Thilo faktisk er - jeg er vokset op med hans spil og han har bare altid været der, i enhver samenhæng og aldrig mindre end god. Dert er godt at blive mindet om hans talent på en gennemført charmerende plade som denne, hvor Thilo udelukkende spiller klarinet. Musikken er veloplagt svingende, og de medvirkende spiller som om de mener det. Klarinetten lader til at have inspireret Thilo, for ideerne er friske og mangfoldige, og instrumentets klang giver pladen en lyd som man ikke hører så ofte i moderne jazz.
En glad, svingende plade. Du kan reservere den her

fredag den 17. september 2010

Frank Macchia - Folk songs for jazzers

Det her kunne på sin vis være endt som en corny bagatel - amerikanske folkesange arrangeret for big band. I stedet er der kommet et album ud af det med både substans og humor. Arrangementerne er intelligente uden at virke fortænkte og melodierne bliver foldet ud af det store orkester på en måde der både fornyer og respekterer dem. Det er en herlig fusion af stilarter som alligevel ender som god regelret jazz.

CDen kan desværre ikke skaffes gennem bibliotekerne p.t., men her er et par smagsprøver
http://www.youtube.com/watch?v=P85yR5CSzuk
http://www.youtube.com/watch?v=FASjdGOkG6g&NR=1

onsdag den 15. september 2010

Joe Henderson - Musings for Miles


Musikere ældes ligesom alle andre forskelligt: for nogen ebber kræfterne ud og ideerne størkner - sindet er måske ikke så plastisk eller såbent som det var engang. For andre giver alderen klarhed i udtrykket og et øget overblik over musikken og virkemidlerne. Joe Henderson hørte udpræget til de sidste - han manglede ganske vist ikke musikalsk overskud i nogen del af sin lange karriere, men de sene optagelser viser en kunstner hvor overblikket kun er vokset med alderen. Kan ske at den brændende, udfarende energi er kølnet lidt men det er tydeligvis en mester som bearbejder sit materiale med iderigdom og håndværksmæssig virtuositet. Her er materialet en række Miles Davis kompositioner, og det trækker det bedste frem i Henderson og hans medspillere, ikke mindst John Scofield som leverer noget af det bedste i karrieren.

mandag den 13. september 2010

Ben Goldacre - Bad Science

Gulerødder forebygger kræft, vacciner kan give varige men, chokolade er sundt, nej usundt, nej sundt!



Det offentlige rum i almindelighed og medierne i særdeleshed er fyldt med historier om hvad der skal til for at leve et sundt liv. Det kan være ekstremt svært at finde ud af hvad man skal tro på, og det er tilsvarende nemt som lægmand at falde for udsagn af typen "ny forskning viser.....". Det er her videnskabsjournalisten og lægen Ben Goldacre kommer ind - han skal ikke sælge en pille eller pushe et bestemt forskningsresultat. Derimod er det hans mål at ruste borgeren til at gennemskue validiteten i de mange udsagn om sundhed, sygdom og kure som florerer i medierne. Dette gør han løbende på sin blog Bad Science, ofte ved at demonstrere hvornår forskning ikke holder vand. En del af de bedre historier er siden udbygget i bogen af samme navn.
Dels er både bog og blog gode at få forstand af, og dels (og ikke mindst) er Goldacre en glimrende skribent med en letflydende stil - han gør sig i den klassiske britiske ironi, så det er en fornøjelse at se ham hænge dårlige sager til tørre. Uanset mediet er det et virkeligt underholdende og tiltrængt forsvar for den sunde fornuft.


fredag den 10. september 2010

København min elskede! : en guide til romantiske oplevelser i den danske hovedstad

København som rum for romantik? Grå, beskidte, leverpostejsfarvede, hverdagskøbenhavn - Arh, kan det nu også passe? Det kan det godt, og denne bog er en glimrende guide til de mere charmerende sider af byen, de sider man måske overser i ulvetimens myldretid. Det er også en glimrende anledning til at gå på opdagelse i byen og betragte den med en turists øjne - find magien i den beige hverdag med denne glimrende lille guide ved hånden, og sæt lidt kulør på de fælles oplevelser.

onsdag den 8. september 2010

Danmarks største søhelte


Den danske selvforståelse har i efterhånden mange år været, at vi er et fredselskende lille folk - kan vi virkeligt have haft krigshelte? Vist så, ikke mindst har marinen en stolt tradition, hvilket denne bog minder os om. med udgangspunkt i en række enkeltpersoner får vi genfortalt nogen af de dramatiske højdepunkter fra danmarkshistorien og om de folk der gjorde en forskel for udfaldet. Det ville nu ikke være en dansk militærhistorie hvis ikke en del af de heroiske handlinger foregik under hvad der højest kan betegnes som ærefulde nederlag.

En underholdende men måske lidt nationalromantisk indgang til danmarkshistorien - en knald god drengebog for alle aldre.