Al DiMeola var en af hovedkræfterne i 70sernes fusion, først som medlem af Return To Forever og siden på egen hånd. Han blev kendt for en virtuos, pågående stil - musikalsk hårdtslående men måske ikke så fantastisk nuanceret på den lange bane. Højtråbende men også lidt tomt.
Det er her hans 90er-projekt World Sinfonia overrasker positivt. Latinamerikanske stilarter, især tangoen, blandes med jazz på sømløs vis, og melodierne er iørenfaldende og inciterende. Musikken har tid til at ånde fremfor at jage effekter, og instrumenterne har plads, også til at spille de velvalgte pauser. De enkelte numre er gennemkomponerede og-arrangerede, men der levnes alligevel plads til at musikerne kan ekstemporere over temaerne.
Alt i alt en CD man både kan lytte og danse til.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar