Første gang jeg hørte Hal og Nikolaj var til en loungekoncert på Louisiana. En fredag aften efter en ny udstilling var åbnet, og caféen var stuvende fuld af gæster, som var kommet for at spise og ikke for at høre musikken. Det var en meget utaknemmelig opgave for de to unge musikere. Jeg var lidt ærgerlig, men satte mig så tæt på musikken som muligt. De første tyve minutter var håbløse, men så lige pludselig brændte musikken igennem, og gæsterne blev lydhøre og snakken stoppede. Det forstår jeg godt.
Hal og Nikolajs musik er meget indtagende. Hal som er skotte (men bor i København og desuden hedder Parfitt-Murray) spiller violin og bratsch og synger skotske sange. Nikolaj (som også er Københavner og hedder Busk) spiller klaver, harmonika og hjemmelavede instrumenter.
Musikken kan ikke sættes på nogen bestemt eller éntydig formel. Det er en blanding af skotske, danske og selvkomponerede melodier. Det minder både om folkemusik, jazz og klassisk musik. Jeg kan ikke forklare det bedre, men det er musik, som i høj grad bevæger mig, og det må jo være det vigtigste. Det er musik, som jeg hører som dybt original og helt personlig.
De har heldigvis udgivet en cd, og den har jævnligt ligget på afspilleren i de sidste måneder.
Duoen giver koncert på Hillerød Bibliotek d. 8. oktober, og den eftermiddag vil jeg glæde mig meget til.
Opslag
