tirsdag den 20. september 2011

Ifølge Loven (1993) - Af Solvej Balle

Jeg læste den én gang. Så læste jeg den igen. Og igen. Og så én gang mere. Jeg er begejstret!

"Ifølge loven" udkom som en del af 90'ernes eksperimentelle litteratur. Bogen -for jeg kan ikke kalde den 'roman', ej heller 'novellesamling' - er meget speciel og indeholder et vildt komprimeret stof. Alligevel er det svært helt at fortælle, hvad "Ifølge loven" egentlig handler om. Fire fortællinger, fire hovedpersoner, hver med et særegent projekt som skal søge at definere, hvad det vil sige, at være menneske. Biokemikeren Nicholas S. leder med videnskabelig metode efter det stof, som får mennesket til at gå oprejst; juristen Tanja L. leder efter smerten; matematikeren René G. forsøger at blive til ingen - at finde det absolutte nulpunkt, mens Anette V. søger at blive til en ting i stedet for et menneske. Men imens de hver især med stor passion leder efter dét, som de mener definerer mennesket, fjerner de sig stadigt mere fra den verden, de lever i. Det er et paradox. Det er skørt. Det er absolut genialt.

Solvej Balle er ud af samme skole og samme superliga som Helle Helle, Christina Hesselholdt og Kirsten Hammann. Med en sproglig præcision som hviler på en knivsæg skærer hun alt overflødigt fra - tilbage står kun fortællingen, nøgen og skarpt reflekteret. "Ifølge loven" er ikke sjældent blevet kaldt for "én af 90'ernes vigtigste bøger." Bestil vidunderet her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar