tirsdag den 28. september 2010

Murena



Det antikke Rom har i århundreder fascineret og inspireret kunstnere, ikke mindst har forfattere kunnet bruge perioden til at spinde en ende over. Som det så tit er med historiske fortællinger er det ofte blevet en afspejling af eftertidens opfattelse af Rom og en afspejling af den tid det er skrevet i. Det kan man jo tænke lidt over når man ser den nye grafiske roman Murena: Her får vi det fulde udtræk af intriger, sex og voldelig død i en grafisk stil hvor vægten ikke er lagt på det smagfuldt nuancerede. Det er med andre ord en drabelig sæbeopera fra magtens cirkler - en kulørt og brand underholdende serie hvor historiske personer og begivenheder hænges op i det pureste opspind.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar