søndag den 7. august 2011

Philippe Claudel: Brodecks rapport

En fremmed kommer til en landsby, men han er for anderledes, så det ender med, at han bliver lynchet. Brodeck får til opgave at skrive en rapport om "hændelsen", om hvad der egentlig skete, og det gør han så, samtidig med at han opruller sin egen grufulde skæbne.

Romanen er uden tid og sted, det kunne være middelalder, det kunne være Balkan, og det kunne være Sovjet, men det er nu nok et eller andet sted i centraleuropa i slutningen af 40'rne, altså lige efter 2. Verdenskrig. Ondskab er til stede til alle tider og alle steder.

Romanen kan give mindelser om Primo Levi og Imre Kertész i sin skildring af ondskaben.

Jeg ser frem til at høre Philippe Claudel i Den Sorte Diamant til oktober på International Forfatterscene.

Du kan bestille bogen her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar