Jakob Steen Olsen og Rikke Rottensten: Kammerat med solen - en biografi om Stig Lommer.

Folk under 60 vil næppe forbinde meget med navnet Stig Lommer. Men han var igennem årene fra midten af trediverne og 30 år frem inkarnationen af begrebet 'Revy' i Danmark. Ikke som forfatter eller sanger, men Lommer var manden, der satte revyer op, nærmest på løbende bånd. Han tjente mange penge og tabte næsten lige så mange, han kunne arbejde næsten i døgndrift, og han knyttede en lang række af årenes mest elskede kunstnere til sig: Carl Alstrup, Osvald Helmuth, Svend Asmussen, Dirch Passer og Kjeld Petersen ('Kellerdirk Bros.') og Jørgen Ryg og Preben Kaas, for nu bare at tage nogle få, og brødrene Børge og Arvid Müller leverede i stribevis af både elegante og slagkraftige viser til ham. Ikke alle hans ideer var lige geniale eller succesrige (der er mange herlige citater fra anmeldelser), men han brændte mere for revyen end nogen anden herhjemme, og ikke mindst derfor nærede næsten alle, der samarbejdede med ham, enten kærlighed til eller respekt for ham.
Betegnelsen 'biografi' er dog kun delvis rigtig, for bogen er i lige så høj grad i kortere eller længere stræk historien om nogle af 'hans' kunstnere. Ikke mindst afsnittene om Dirch Passer og Kjeld Petersen fortæller (velgørende nøgternt og u-sladderagtigt) noget om omkostningerne ved et liv på scenen, når man også har sine indre dæmoner at slås med. At nogle kunne opleve ham som barsk, lægges der heller ikke skjul på, for det var for Lommer altid Revyen, der kom før personlig forfængelighed eller ambition, men han var også kendt i branchen som en mand, man ikke behøvede at skrive kontrakt med, hvis man havde en klar mundtlig aftale. At han brændte sit lys i begge ender er vel ikke for meget sagt (cigarer og whisky var faste følgesvende), men han nåede dog at blive 69 og fik vel den 'rigtige' død for et scenemenneske: han faldt om under en optræden i Skagen i 1976 og var død få minutter efter. Havde han vidst det på forhånd, havde han sikkert løftet blikket mod himlen og sagt: "Noel Coward, Maurice Chevalier og Karl Gerhard, vær søde lige at rykke jer lidt og gøre plads til den sidste elegantier..."
Reserver