Så skete det ...! Jeg blev bedt om at forlade stillekupeen i morgentoget mod Hillerød p.g.a. støjende adfærd.
Så jeg vil starte min omtale af "Tre engle og en tung krabat - fortællinger fra udkanten" af Claus Engstrøm med en advarsel:
læs kun denne bog, hvis du befinder dig et sted, hvor du er sikker på, din højlydte kluklatter ikke vil forstyrre dine omgivelser ...!
læs kun denne bog, hvis du befinder dig et sted, hvor du er sikker på, din højlydte kluklatter ikke vil forstyrre dine omgivelser ...!
Denne lille roman på 136 sider er en samling fortællinger først og fremmest fra Vrist (nær Lemvig). Der er dog også lige en indkøbstur til Holstebro og et enkelt krobal på Samsø (det skulle jo nødigt blive for provinsielt!). Og det er vestjysk humor, når den er bedst.
Førstehåndsindtrykket er jo nok, at der ikke sker en masse i byer som Vrist. Men det gør der nu alligevel, hvis man har blik for det. Og det har forfatteren Claus Engstrøm, for han lever selv i og holder af de jyske udkanter.
Hans fortælleform og hans humor er i familie med dén, vi kender fra sangeren Niels Hausgaard.
Og det går i al sin besværlige enkelthed ud på at skildre de tilsyneladende almindelige menneskers ualmindeligheder på en kærlig, rund måde uden at latterliggøre dem..
Det er en fornøjelse at læse om konen, der er så ufattelig god til at skælde ud, fordi evnen til dette er blevet nedarvet gennem slægtens generationer af kvinder.
Eller om kvinden, der som gammel vender tilbage til Lemvig for at finde sig selv, fordi hun ikke har fundet sig selv i København, hvortil hun ellers var rejst som ung med netop det formål.
"Tre engle og en tung krabat" er en herlig, uforpligtende bog. Jeg fik mig mangt et godt grin. Ikke et højt og skraldende, men bare en stille kluklatter.
Som vi ville have sagt i Bramming, hvor jeg stammer fra: "Den var ikke så ringe endda".
Klik hér, hvis du vil reservere bogen
Hans fortælleform og hans humor er i familie med dén, vi kender fra sangeren Niels Hausgaard.
Og det går i al sin besværlige enkelthed ud på at skildre de tilsyneladende almindelige menneskers ualmindeligheder på en kærlig, rund måde uden at latterliggøre dem..
Det er en fornøjelse at læse om konen, der er så ufattelig god til at skælde ud, fordi evnen til dette er blevet nedarvet gennem slægtens generationer af kvinder.
Eller om kvinden, der som gammel vender tilbage til Lemvig for at finde sig selv, fordi hun ikke har fundet sig selv i København, hvortil hun ellers var rejst som ung med netop det formål.
"Tre engle og en tung krabat" er en herlig, uforpligtende bog. Jeg fik mig mangt et godt grin. Ikke et højt og skraldende, men bare en stille kluklatter.
Som vi ville have sagt i Bramming, hvor jeg stammer fra: "Den var ikke så ringe endda".
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar