lørdag den 16. juli 2011

Valhalla - Den samlede saga I-V

Nu er en af de største danske tegneserie-successéer udkommet i en ny og superlækker udgave!

I 1970'erne samledes fire unge fyre med en mission: De ville producere en dansk tegneserie fremfor at lade sig nøje med oversættelser af amerikanske titler som f.eks. Lucky Luke, Splint & Co. eller Prins Valiant. Det var noget af et pionérprojekt på det tidspunkt! Resultatet blev udgivelsen af de i alt 15 flotte og morsomme Valhalla-hæfter om de gamle nordiske guder og helte.

Valhalla har haft stor indflydelse på udbredelsen af tegneseriegenrens popularitet i Danmark. Serien er et grafisk vidunder af de helt store og persongalleriet er fantastisk opfindsomt. Hæfterne er for nylig blevet samlet i fem lækre bind under titlen "Valhalla: Den samlede saga" og inkluderer masser af spændende ekstramateriale. Serien er lidt af en klassiker og en af de absolutte favoritter på min egen bogreol derhjemme! De nye bind er også at finde på biblioteket: Reservér dem her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar