En sjælden gang sker det, at jeg læser en anmeldelse af en bog, hvis emne, jeg ikke på forhånd kender meget til, men som alligevel rammer mig så direkte, at jeg simpelthen må have fat i den, eje den. Det var tilfældet med "De Forsvundne. Hedens sidste Fortællere", som tager afsæt i folkemindesamleren Evald Tang Kristensens rejse (til fods!) rundt på den jyske hede i vinteren 1873, hvor han hos de næsten ubærligt fattige og nøjsomme hedebønder indsamlede de folkesagn, eventyr og viser, som de selv havde fået overleveret igennem generationer, mund til mund, for bøger var en uopnåelig luksus. Bogens genistreg er, at den hverken er videnskabelig redegørelse eller sødladen fattigdomspornografi, men at de fantastiske (og mere end 100 år gamle) portrætfotos af disse mennesker får de trykte vise- og eventyrtekster til at fremstå spillevende. Til helstøbtheden bidrager desuden Henrik Saxgrens nutidige fotos af præcis de steder, Tang Kristensen besøgte (taget fra en høj lift, så man får et fantastisk indtryk af det flade landskab), aftrykte breve og en række af 'hedemaleren' Hans Smidths stemningsfulde billeder. Det er menneske- og kulturhistorie, så medrivende formidlet, som man sjældent oplever det.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar