tirsdag den 19. juli 2011

Muldvarp og pelikan: Mikkel Fossmos genistreg

Hvis jeg skal se Andromedatågen lige nu/skal jeg vente et par millioner år/og til den tid er der sikkert ingen mennesker tilbage/(og i hvert fald ikke mig).
...
Vil du med på storvildtjagt?/Vi skal ud og slå tiden ihjel./Sej gammel tykhud,/den har været der siden Big Bang./Fulgt slægters gang, kommet og gået/og henrundet i evigheder,/så der skal noget til for at få has på den,/en dumdumkugle lige mellem øjnene.

Disse linjer er plukket fra den finurlige og absolut geniale digtsamling "Muldvarp og pelikan" (2009) af Mikkel Fossmo. Forleden fandt jeg denne vidunderlige bog på bibliotekets hylde og synes at en lille skat var dumpet ned i mine hænder. Jeg havde aldrig hørt om den skøre lyriker før, men nu er hans digte et kært litterært bekendtskab. Fossmo formår at koge flere tusind år gamle filosofiske debatter ned til ganske få knivskarpe linjer. -Og dét i sig selv må vel egentlig siges at være lidt af en genistreg.

Reservér bogen her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar