lørdag den 23. juli 2011

Sinkeklassen

Bent Haller har en stor plads i mit hjerte, hvadenten han skriver for børn eller voksne. Hans romaner for os voksne er ofte socialrealistiske fortællinger fyldt med varme og humor.

Sådan er 'Sinkeklassen' også.
Børge V. Pedersen genoplever sin skolegang i sinkeklassen på Bangsbostrand skole i årene lige efter besættelsen. Gennem de ofte groteske fortællinger skildres drengenes trælse liv, men også de særlige evner, som hver enkelt af dem har. Bent Haller skriver med varme og solidaritet om sinkeklassens drenge - velskrevet og meget morsom. Jeg kom virkelig til at holde af Gakhode, Kuno og alle de andre 'sinker'.
Bogen er perfekt til en regnvejsdag i sofaen - reservér den her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar