tirsdag den 11. oktober 2011

"Sort sol" - naturens poetiske ballet

Sort sol er for mig ét af de smukkeste naturfænomener, man overhovedet kan opleve.
Utallige er de gange, hvor mig far og jeg har siddet klar ved Kammerslusen ude i Ribemarsken, mens solen langsomt gik ned.
Vi ventede. Stille. Tyst. Og forventningsfulde.

Og pludseligt kom de.
De mange stære. Fra alle sider. I store flokke. I tusindvis. En kakofonisk lydstorm fra de mange knebrende fugle ramte os.

Og dansen begyndte. Stærenes overjordisk smukke dans, der ikke kan beskrives med ord, men skal opleves.
Man bliver ydmyg.


Underlægningsmusikken til denne video er Pachelbel's Canon in D

Hvis du klikker hér, kan du bestille cd'en

Ingen kommentarer:

Send en kommentar