søndag den 30. oktober 2011

Christian Dalsgaard: Kom igen til Mandalay

Kom igen til Mandalay er en rigtig drengerøvsroman, en "road novel", der vil fornøje alle, der har hygget sig med Nick Hornbys romaner.
Henrik og Jens, gamle klassekammerater, har nu passeret de 30 og de har begge problemer med identitet, kærlighed - ja med livet i i det hele taget. De mødes igen tilfældigt og tar i en gammel lånt Toyota på tur til Lolland, hvor de møder en ophobning af besynderlige mennesker og kommer ud for mange absurde ting, inden de igen finder en slags mening med det hele.

Blandt deres oplevelser på Lolland er et par (overordentligt) letlevende piger og deres voldelige bagmænd, en politisk korrekt kvindelig præst, redaktøren på den lokale avis og - sjovest - den døde fasters fede lesbiske samlever, der - ud over at være pensioneret oversygeplejerske - også gir den som kunstner.

Til tonerne af Four Jacks-sangen "Kom igen til Mandalay" tager Henrik sit tiltrængte opgør med den  forkrampede, akademiske adoptivfar.

Romanen er fra 2003, og det er Christian Dalsgaards debut. Siden er udkommer Leonoravej i 2004 og Tolk i 2008.

Du kan bestille romanen her


.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar