torsdag den 18. februar 2010

Tom Rob Smith: Barn nr. 44


Tom Rob Smith skildrer den velbegrundede sovjetrussiske paranoia så overbevisende i Barn nr. 44, at utrykheden forplanter sig til læseren.

Historien foregår i Sovjetunionen lige efter Stalins død. Romanen begynder med en gruopvækkende scene: to små drenge, der ikke har fået kød i lang tid og er ved at gå til af sult i den hårde russiske vinter, jagter den sidste kat i byen for at spise den - men den ene af dem bliver selv fanget, smidt ned i en sæk og ført bort af en mand.
Det er blot det første af det, der viser sig at være en lang række mord på børn.
Der er blot ét problem: i det perfekte socialistiske samfund er der officielt ingen kriminalitet. Der eksisterer kun folkefjender og forbrydelser mod socialismens væsen.
Politikommissæren Leo Demidov fra magtens centrum i Moskva er Systemets mand. Men selv han må erkende, at de bestialske mord ikke kan fejes ind under gulvtæppet som "hændelige uheld".
Da hans kone afsløres som 'klassefjende', forvises parret til en fjern provins. Et mord på en pige i deres nye hjemby minder mistænkeligt om et lignende mord i Moskva, og Leos trofasthed over for staten sættes på en prøve. Det samme gør forholdet til konen Raisa. For i Stalintidens Sovjet er kærlighed ikke til at skelne fra bedrag.
Det er en fascinerende politisk krimi, der er meget velskrevet. Jeg strøg igennem bogen og kunne slet ikke lægge den fra mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar