En barndom på Nørrebro i slut-trediverne og op gennem fyrrerne. Hverken ludfattig eller overdrevent velbjerget. Med mormor og morfar som tilværelsens faste holdepunkter, både før og efter at mor har fundet sammen med 'far Karl', fortalt så nogenlunde kronologisk.
En opvækst som vel tusindvis af andre børns. Lyder det lidt uspændende, i bogform? Umiddelbart måske nok, men tro mig, det er det ikke.
Ikke fordi lille Dorrit oplever så mange ting, der er voldsomt anderledes end hvad mange af hendes jævnaldrende har oplevet, men hendes sprog gør en forskel. Både sanseligt og sanse-rigt og frodigt i sin præcist sete detaljerigdom, så man næsten både kan høre, lugte og smage, hvad der foregår, ikke bare i lejligheden og den nærmeste familie, men også i gården, skolen, vaskeriet og butikkerne. Og alt er fortalt med en uimodståelig blanding af forundring, fornøjelse og let eftertænksomhed over livets og menneskenes mangfoldighed. Og med en præcision i de undertiden lidt henkastede beskrivelser, så læserens egen indre film hurtigt begynder at rulle.
Bogen ender (en smule abrupt) med at hun møder sin kommende mand, Jess Ørnsbo, så det er nærliggende at forvente en fortsættelse. Heldigvis, for det er både en dejlig og ikke helt almindelig erindringsbog.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar