fredag den 19. februar 2010

Klassen



'Klassen' blev Guldpalmevinder i Cannes 2008, og det forstår jeg godt. Det er en fremragende film

'Klassen' udspiller sig over ét år i et klasseværelse i et etnisk blandet og socialt belastet kvarter i Paris. Skolelæreren Francois underviser efter sokratiske principper. Han docerer ikke, men samtaler med eleverne og får dem til at tænke over deres egen situation. Og grebet virker, for eleverne yder ham modspil og argumenterer for egne synspunkter, så det er en fryd at se og høre på.

Både læreren og hans elever er virkelige nok. Det samme er dramaet, der vokser naturligt frem gennem det år, hvor Laurent Cantet har fulgt livets gang i klasselokalet

Det er en film, som man ikke lige kan ryste af sig. Den er sjov, rørende og tankevækkende. Kan ikke anbefales nok.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar