Jeg er vild med Erland Loe's forfatterskab. Dét er humor. Underfundig, grotesk, fantasifuld - og sort, sort humor. Lige noget for mig. "Kvinden flytter ind" handler om splapsvansen og damptromlen, der slår pjalterne sammen. Faktisk sniger hundyret Marianne sig ind i mandens tilværelse uden, at han egentlig er klar over hendes hensigter.
Hun snakker og snakker, og effektivt snakker hun sig selv og sin kommode ind i hans hjem, begynder at sætte dagsordenen, kræver sex, ryger cigaretter og har en bastant mening om ALT.
Den stakkels mand gisper efter vejret, flygter ned i svømmehallens klordampe og spekulerer undrende over, hvornår han mon bliver forelsker i kvindemennesket.
De er konsekvent uenige om alt.
En slags kærlighedshistorie er det jo, men de er nu begge nogle følelsesmæssige fjumrehoveder på hver deres groteske måde.
Bogen vrimler med morsomme, komiske episoder og småabsurde optrin.
Jeg morede mig kosteligt under læsningen samtidig med, at man som læser ikke ét sekund er i tvivl om, hvilken frygtelig tomhed hovedpersonernes forhold er bygget på. Tomhed og fravær af meningsfyldt betydning.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar