Helene Uri har begået en fascinerende og grum roman om universitetsmiljøet i Oslo.
Handlingen kunne snildt finde sted på et hvilket som helst universitet.
Har du læst "Undtagelsen" af Christian Jungersenvil du givetvis også synes om "De bedste af os".
Uris roman skildrer, hvordan mobning, svindel og intrigant kærlighed trives i bedste velgående blandt disse højtuddannede og intellektuelle sprogforskere.
Pål Bentzen er hovedpersonen, og han ansat i en løs stilling som sprogforsker ved Futuristisk Lingvistik. Han er en gudsbenådet trussetyv som er hemmeligt forelsket i den noget ældre, stramme, men smukke professor Edith Rinkel. Nanna Klev (som selvfølgelig også er smuk!) ansættes, og Pål forelsker sig hovedkulds i hende. Men Nanna har sin helt egen agenda, og det afsløres heldigvis først til allersidst.
Pål Bentzen er hovedpersonen, og han ansat i en løs stilling som sprogforsker ved Futuristisk Lingvistik. Han er en gudsbenådet trussetyv som er hemmeligt forelsket i den noget ældre, stramme, men smukke professor Edith Rinkel. Nanna Klev (som selvfølgelig også er smuk!) ansættes, og Pål forelsker sig hovedkulds i hende. Men Nanna har sin helt egen agenda, og det afsløres heldigvis først til allersidst.
Universitetsmiljøet i al sin gru skildres på en både vittig og galgenhumoristisk måde, og man må virkelige gribe sig selv i at sidde og undre sig over menneskets magtbegær, dårskab og nedrighed.
I disse "Penkowa-tider" står det lysende klart for os som læsere, hvor betændt dele af forsknings- og universitetsmiljøet kan være. Og at Helene Uris roman "De bedste af os" på ingen måde er overdrevet eller fordrejet.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar