lørdag den 19. marts 2011

Lola

Jeg har altid bildt mig selv ind, at jeg ikke kan lide tyske film. Men det er slut nu, efter jeg har set "Lola". Det er en skæv film, som fik mig til at fundere over, hvordan sekunder og tilfældigheder kan ændre dit liv.

Her er lidt fra handlingen:
Lola har 20 minutter til at skaffe 100.000 DM.  - ellers bliver hendes elskede Manni slået til plukfisk af en stor fyr med mørke briller. Og spillet starter: Nu!
Lola sprinter ned af trappen, ud på gaden - hvad nu? Blive på fortovet eller ud på vejen? Til højre eller venstre? Hvert valg har konsekvenser, hvert sekund tæller.
Hen til farmand i banken - der har de i hvert fald pengene. Men kan farmand overtales til at stikke sin desperate og lovligt alternative datter 100.000 DM? Eller rettere: Hvilke overtalelsesmetoder må Lola tage i brug?
Hurtigt videre: Finde Manni, inden han gør noget dumt - eller inden de mørke briller finder ham uden de 100.000 DM.

Dét er historien i "Lola". Men du får mere end dét. Du får Lola - en vaskeægte action-heltinde, der tonser afsted i sine sorte Doc Martens med en rødt flammende hårpragt flagrende efter sig. Du får en film, der jonglerer med sin historie som en anden kunstfilm og som emmer af energi.

Reserver filmen her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar