onsdag den 16. marts 2011

Gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv


Den norske forfatter Tomas Espedal f. 1961 udgav romanen "Gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv" i 2006 og romanen blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i 2007 dog uden at vinde.

Pris eller ej : Espedal er en blændende fortæller med et sprog, der har potentiale til at give lille mig et kraftigt sug i maven. Er der lidt Knut Hamsun hist og her ?

Bog er en herlig roman (!), hvor forfatteren forlader familie og den faste base hjemme i Bergen og vandrer ud ad vejen - ud i verden. Kun med det mest basale udstyr går han alene eller med vennen Narve først i fjeldene i Norge, så rundt i Paris, Wales, Schwarzwald, Grækenland og Tyrkiet, strabadserende og lystent. Der er masser af vabler og ømme fusser i vandringen, men også en ro og eftertænksomhed, som det moderne liv ellers sjældent giver fred til at fornemme.

Det er en klog bog og en dejlig roman om et liv på kanten - smal, men det hele værd.
På DR2 kan man de næste mandage følge læsegruppen på Sundholm, der bl.a. diskuterer "Gå"

Du kan bestille bogen her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar