søndag den 10. oktober 2010

Obskur pop 1 - Boz Scaggs

velkommen til det første indlæg i en serie hvor jeg vil skrive om kunstnere jeg kan lide, som er ukendte for en bredere offentlighed.

Jeg har en svaghed for den bløde soul, der hvor den møder jazz og pop samtidig med at den bibeholder genrens blå grundtone. Giv mig en god, poppet melodi, et snigende charmant arrangement og et orkester der kan spille til mere end husbehov, og jeg er solgt. Det er her en blue eyed soul man som Boz Scaggs har sin plads - oprindeligt bluesmusiker og stiftende medlem af Steve Miller Band, men siden midten af 70erne soul og pop musiker i den absolut blødest ende: vestkystlyd a la sen Steely Dan, Eagles og Michael McDonald udført raffineret og intelligent. Her er absolut ikke mange skarpe kanter, det er væg-til-væg vellyd, men i modsætning til mange andre indenfor genren har Scaggs altid bibeholdt en blå, jazzet grundtone som giver sangen nerve i selv det mest smægtende arrangement. Det er musik der er behagelig uden at være indladende.

En blandet landhandel af numre kan høres her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar