fredag den 15. oktober 2010

Varsleren af Karin fossum


Karin Fossum er en mester i at beskrive menneskeskæbner på en måde, så de kryber ind under huden på læseren.'Varsleren' foregår i en lille norsk bygd. Pludselig sker der nogle meget ubehaglige ting. Et ungt ægtepar finder deres lille spædbarn smurt ind i blod, en rask 70-årig dame ser sin egen dødsannonce i avisen, et par bedemænd tropper op hos en syg ældre mand for at lægge ham i en kiste. Folkene i landsbyen bliver 'ofre' for yderst ubehagelige begivenheder og bliver skræmt fra vid og sans. Det er lige en sag for kriminalkommisær Konrad Sejer, som modtager et postkort fra gerningsmanden, som kalder sig for 'Jærven'.
Det er en meget grum og spændende krimi. Den har ingen mord, men til gengæld er der masser af uhygge, både fysisk og psykisk. Karin Fossum skriver kort, skarpt og præcist, og i modsætning til mange af disse års 500-siders kriminalromaner er her ingen tomgang og ikke noget med at være 'lang i spyttet'.
Reserver bogen her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar