Scofield kan lidt af hvert, fra fusion og electronica til standardrepertoiret og han er altid en fornøjelse at følge gennem stilarter og perioder. Denne kvartet med Lovano/Johnson/Stewart opstillingen stammer fra de tidlige 90ere, en kreativt meget frugtbar tid for Scofield hvor han var gået fra fusionsjazzen til et mere mainstream udtryk, dog stadig med den samme, kantede frasering og skramlede lyd. Her får den fremragende kvartet mulighed for at brede sig på tre kompositioner – et hurtigt bop tema, en smuk ballade og en uforskammet beskidt og morsom bluesbaseret sag. Scofield og Lovano klæder virkeligt hinanden solistisk, og det er tydeligt at de inspirerer hinanden – Scofields grundlæggende bluesbaserede men meget skæve stil og Lovanos tydelige Coltranepåvirkning befrugter gensidigt hinanden. Samtidigt er Johnson og Stewart en virkeligt svingende, og meget fleksibel, rytmegruppe - ikke så hårdpumpet funky som på Pick Hits livepladen, men langt mere frit og varieret. Stewart er en jazztrommeslager efter mit hoved: en musiker som formår at variere sit udtryk efter gruppens behov, og som aldrig mister beatet af syne heller ikke i mere abstrakte passager. Godt sammenspil, gode solister og et drive der stadig holder.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar