Mick Jackson: Fem drenge
Under 2. Verdenskrig blev et stort antal børn evakueret fra London til den engelske countryside for at skåne dem for tyskernes bombardementer. Det skete naturligvis med de bedste hensigter, men det medførte selvfølgelig også en række ulykkelige situationer, hvor børn aldrig så deres forældre igen.
Det kunne der være kommet en tragisk roman ud af, men det forunderlige er, at Mick Jacksons roman ”Fem Drenge” snarere er underfundig og med et anstrøg af mild humor.
Bobby fra London ender i Devon, indkvarteres hos miss Minter (der aldrig har haft med drenge at gøre), og lærer et lokalt slæng af jævnaldrende drenge at kende, hvad der i starten giver anledning til den type af mobning, som ofte bliver tilflyttende børn til del. Men snart hænger gruppen sammen som ærtehalm, og vi føres rundt blandt de pudsige eksistenser i den lille landsby, en landsby, som – indtil hele området skal bruges som træningsområde for amerikanske soldater – knap nok mærker krigen.
Flere af kapitlerne er nærmest hægtet op på en enkelt episode, og en social aften, hvor de amerikanske soldater skal lære de lokale kvinder at danse jitterbug, er overdådigt morsom.
Lidt over midten forsvinder Bobby imidlertid ud af billedet, og fokus skifter til de fem drenges forhold til en tilflyttet biavler, som ved at vise dem noget om, hvordan biavl foregår, kommer til at lære dem en del om, hvordan samfundet fungerer og hænger sammen. Også denne del af bogen er gennemtrukket af en mildt poetisk tone, som dog aldrig kammer over i det sødladne.
Under 2. Verdenskrig blev et stort antal børn evakueret fra London til den engelske countryside for at skåne dem for tyskernes bombardementer. Det skete naturligvis med de bedste hensigter, men det medførte selvfølgelig også en række ulykkelige situationer, hvor børn aldrig så deres forældre igen.
Det kunne der være kommet en tragisk roman ud af, men det forunderlige er, at Mick Jacksons roman ”Fem Drenge” snarere er underfundig og med et anstrøg af mild humor.
Bobby fra London ender i Devon, indkvarteres hos miss Minter (der aldrig har haft med drenge at gøre), og lærer et lokalt slæng af jævnaldrende drenge at kende, hvad der i starten giver anledning til den type af mobning, som ofte bliver tilflyttende børn til del. Men snart hænger gruppen sammen som ærtehalm, og vi føres rundt blandt de pudsige eksistenser i den lille landsby, en landsby, som – indtil hele området skal bruges som træningsområde for amerikanske soldater – knap nok mærker krigen.
Flere af kapitlerne er nærmest hægtet op på en enkelt episode, og en social aften, hvor de amerikanske soldater skal lære de lokale kvinder at danse jitterbug, er overdådigt morsom.
Lidt over midten forsvinder Bobby imidlertid ud af billedet, og fokus skifter til de fem drenges forhold til en tilflyttet biavler, som ved at vise dem noget om, hvordan biavl foregår, kommer til at lære dem en del om, hvordan samfundet fungerer og hænger sammen. Også denne del af bogen er gennemtrukket af en mildt poetisk tone, som dog aldrig kammer over i det sødladne.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar