Hanne Richardt Beck får i romanen "Om så det gælder" fortalt en historie, som med en fantastisk nøjagtighed indfanger den knugende stemning i Danmark under 2. verdenskrig. Og ved hjælp af almindelige mennesker af kød og blod, får romanen stillet de store spørgsmål: Hvem er forbryder og hvem er uskyldig? Hvem er offer og hvem er bøddel? Skal børnene sone forældrenes skyld? Og hvor længe?
Hanne Richardt Beck lader sin fortælling begynde i 1933. Året for Hitlers magtovertagelse, men nok så væsentligt i denne sammenhæng året, da søskendeparret Viggo og Vita flytter med deres forældre fra en lejlighed på Nørrebro til et rækkehus i Brønshøj.
Nazismen og de begyndende jødeforfølgelser kan ikke overskygge mødet med rigmandssønnen Max, som både den stilfærdige Viggo og drengepigen Vita bliver dybt betagede af.
Max har styr på alt lige fra kønslivets hemmeligheder til de største historiske slag. Han færdes trods sin opvækst også ganske frimodigt i det københavnske undergrundsmiljø.
Undervejs skilles deres veje, og de mødes først igen 11 år senere i 1944, da Danmark er mørklagt og besat. Nu med Max og Vita som uadskillelige elskende og Viggo ude på sidelinjen.
Hanne Richardt Beck leverer nogle mesterlige karaktertegninger af de tre unge og beskriver med en fantastisk indlevelse deres kampe med sig selv midt i en verdenskrig, som fordrer mere, end man kan forlange af noget menneske.
Og slutningen? Ja, læs selv og mærk gyset!
Bogen er nem at læse; ja - trods emnet er det en "fornøjelse" at læse denne fantastisk væsentlige roman, hvor man bliver draget ind i handlingen allerede fra første side. Den giver megen stof til eftertanke om en perioden i vores historie, som aldrig må fortrænges og gå i glemmebogen.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar