lørdag den 20. marts 2010

Sabrina

Billy Wilder's specialitet var det elegante, let sofistikerede lystspil. Underholdende uden at blive helt overfladisk, som nogle af hans mesterværker, 'Sunset Boulevard', 'Ingen er fuldkommen' ('Some like it hot') og 'Irma la Douce' viser det.

Men 'Sabrina' fra 1954 er nu også værd at stifte bekendtskab med. Først og fremmest selvfølgelig på grund af titelfiguren Audrey Hepburns blanding af det sødt ungpigeagtige og det sofistikerede, men også for Humphrey Bogart (i en af hans sidste roller) som den hårdtarbejdende forretningsmand Linus, der kun har øje og sans for familiefirmaet. Indtil det punkt, hvor han, for at glatte den dameglade bror Davids (William Holden) problemer ud, lærer Sabrina lidt nærmere at kende. Sabrina, datter af den velstående familes chauffør, har været hæmningsløst forelsket i David, som ikke har set til hendes side, før hun, efter to år på kokkeskole i Paris, vender hjem langt mere elegant, voksen og sikker, end da hun tog afsted. Og da Linus skal kurtisere Sabrina rent proforma og det går op for ham, at det ikke er helt fair, ender det selvfølgelig galt. Eller godt, burde man vel sige, for de rigtige får selvfølgelig hinanden til slut, og alt andet ville vel også være underligt i en film af denne art.
En hel bestemt feel-good film, men én af de bedre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar