lørdag den 6. marts 2010

Jóanes Nielsen: Glansbilledsamlerne: roman


Hvornår har du sidst læst en færøsk roman ? Efter en vidunderlig ferie på de smukke øer i Nordatlanten, kastede jeg mig over denne roman - som blev en oplevelse ud over det almindelige:

Vi følger klassekammeraterne fra årgang 1952 på den katolske privatskole i Tórshavn. Først den begavede Djalli, der dør af meningitis som 11-årig. Så Ingimar, der drukner som 23-årig -Staffan, som man 5 år senere finder død på Christiania - Fridrikur, der bliver religiøs og bliver dræbt i 1982. Sidst den talentfulde politiker Olaf, der som 42-årig dør af en sygdom det det er forbudt at dø af på Færøerne.

Gennem alle historierne går kammeraten Karí.

Det er en spændende og vedkommende historie - en meget flot arvtager af William Heinesens romanværk - gedigen fortællekunst, der sætter sine spor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar