søndag den 7. marts 2010

Lena Sundström: Verdens lykkeligste folk


I denne bog har den svenske journalist Lena Sundström sat sig for at undersøge hvordan DF og indvandrerdebatten er kommet til at fylde så meget i den danske offentlighed. Fremmede blikke på Danmark er ofte spændende læsning - der er i sagens natur nogle andre perspektiver for den der ser bygningen udefra i forhold til os der bor i den til dagligt. I sagens natur er det en meget politisk bog, som man vil læse meget forskelligt efter ens politiske ståsted, men jeg tror ikke nogen kan benægte at den er brand underholdende. Sundström er en virkeligt god og opmærksom iagttager af især dagligdagen blandt såkaldt almindelige mennesker, og det er fundamentalt spændende at se sit eget land gennem en amatørantropologs briller.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar