Mia og Kristian er et velbegavet og priviligeret ungt par
midt i tyverne. Alt burde være lyst og
lykkeligt, men hverdagens trivialiteter er ved at slå deres parforhold i
stykker. Voksenlivet med ansvarlighed, faste jobs og følelsen af at ”det lavede
jeg også i går”, er ved at gøre indhug i en ellers før så velfungerende
dagligdag.
Gråzonen mellem ung og voksen
kan være svær, og det er trist, når alt kunne være så godt.
Flere og flere unge har fokus på det at skulle være perfekte
eller unikke, offer for medierne og
tidens overeksponering og iscenesættelse af det talentfulde eller det meget smukke.
Anna Friis har skrevet en rigtig god debutroman, der
skiftevis i kapitler giver stemme til to unge mennesker anno 2011. Hun formår
virkelig at beskrive deres liv fuldstændig udsuget for liv. Hver dag er mere
kedelig end den foregående. Det er gråt i gråt. Men det er måske fordi jeg er blevet så gammel, at jeg
genkender momenter af deres liv som et helt almindeligt liv. Ikke spektakulært, ikke ekstraordinært,
bare som livet af og til er .
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar