mandag den 28. februar 2011

Paul Auster: Sunset Park

Dette er den sidste bog af Paul Auster, som den fine oversætterJørgen Nielsen nåede at oversætte inden sin død.
'Sunset Park' udspiller sig i og omkring et lille BZ-kollektiv i Brooklyn med Miles Heller som hovedperson. Romanen er en form for ensembleroman, hvor man på skift følger Miles,kollektivets øvrige beboerer og Miles's forældre.
Miles bærer på en traumatisk hemmelighed. Han har indirekte været årsag til stedbrorens død og har af den grund brudt kontakten til forældrene.
Det er ikke den bedste Austerbog, jeg har læst. Det virker ikke som om, det er den indre nødvendighed, som har drevet Auster til at skrive den, men mindre kan jo også gøre det. Da jeg læste den, kom jeg til at tænke på 'Det jeg elskede' af hustruen Siri Hustvedt. Den har samme tematik med de to drenge, hvoraf den ene dør, og forældrenes ægteskab som, som følge deraf, går i opløsning. Der er meget undergrundsstemning over bogen.Selv en Paul Auster udgivelse af mellemvægt er dog altid en litterær oplevelse.
Reserver her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar