torsdag den 30. december 2010

Kvinder på kur

Overskriften er ikke en opfordring til slankekur efter juledagene, men titlen på en af Fay Weldons romaner. Den foregår netop i jule- og nytårsdagene, hvor en række kvinder sner inde på et kursted. De fordiver tiden i jacuzzien, mens de fortæller hinanden om deres liv, karriere og mænd. I den ene mere groteske historie efter den anden kommer de forskellige kvindetyper til orde:
Den frelste single, den forsmåede elskerinde, trofæ-hustruen, det altfortærende moderdyr, den forfordelte lillesøster, stedmoderen, den altopofrende præstekone, den kønsopererede, den seksuelt forløste hjernekirurg, den overbekymrede, den incest-ramte osv.
Som altid er Fay Weldon skarp, vittig og underholdende. Bogens engelske titel er "The Spa Decameron" og er mere dækkende end den danske titel. Kvinder på kur er en decameron.

Reservér bogen her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar