Mørk er november og løvfaldet slut
Vandet begynder at fryse,
lyset fra solen og blomsterne brudt
da må vort hjerte selv lyse.
Synge vil vi, legen er magt,
mer end beregning, forstand og foragt
værn mod det sorte og tomme.
Om der svæver dødelig dræ,
vil vi dog elske - og plante et træ
frugter kan uspået komme.
Thorkild Bjørnvig, 1959
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar