tirsdag den 16. november 2010

Allison Krauss and Union Station Live

Amerikansk folkemusik kan godt virke en anelse corny på den lytter der ikke er vant til lyden - sådan en som mig for eksempel, hvor lyden af Banjo, fiol og vaskebræt lynhurtigt leder tankerne hen på Deliverance-agtige associationer. Det er synd, for der er en fantastisk masse god musik og ikke mindst musikere som begår sig indenfor f.eks bluegrass. Et eksempel på det er Alison Krauss and Union Station - Krauss er en virkeligt god sanger og sangskriver med et i ordets bedste forstand følsomt foredrag. Hendes bandmedlemmer er hver for sig virtuoser, men med tilstrækkeligt musikalsk forstand til at vide hvornår de skal holde igen og hvornår de skal give los. Læg dertil et sangmateriale som helt uproblematisk lægger sig i feltet mellem pop og folkemusik og der er lagt op til en musikalsk fusion af de mere vellykkede - charmerende og samtidigt med en dybde der kommer af at at bygge på en tradition.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar