For tiden indeholder websitet "Arkivalieronline" ca. 10 millioner sider fra kirkebøger og folketællinger fra hele landet med oplysninger om personer og familier. "Arkivalieronline" bliver flittigt brugt af slægtsforskere, faghistorikere og til anden forskning.
Nu går "Arkivalieronline" så i luften med helt nye typer af historisk materiale, så brugerne via Internettet også kan få adgang til andre spændende emner fra Statens Arkivers samlinger.
De nye kildetyper bliver i første omgang materiale fra brandforsikringer og fra Københavns Overpræsidium.
I brandforsikringsmaterialet kan man finde oplysninger om huse og gårde helt tilbage fra 1700-tallet og frem til ca. 1900, om bygningernes indretning og om byggemåderne. Hvem der ejede bygningerne, får man også oplysninger om.
I materialet fra Overpræsidiet finder man bl.a. familieretlige emner såsom adoption, separation og skilsmisse, samt oplysninger om børn født udenfor ægteskab.Besøg Statens Arkivers hjemmeside og læs om "Arkivalieronline"
Rigtig god idé. Det er altid rart med flere kilder tilslægtsforskning.
SvarSlet